Island 2012
Udsigt over Geysir-området. Det er gejseren Strokkur der er i udbrud. Helt ude i horisonten, bag bjergene, skimtes sneklædte Hekla.

Juli 2012

Jeg har altid gerne villet til Island, landet med den kontrastrige blanding af fantastisk, uberørt natur, oldnordisk sprog og moderne civilisation, men nu så det ud til at alle var med på ideen.
Medvirkede til dette var nok at den islandske krone er faldet til cirka det halve efter de senere års finansielle tumulter, hvilket gør prisniveauet sammenligneligt med de øvrige nordiske lande.
Endelig er landet, der jo ligger lige midt på den midtatlantiske ryg, og derfor er særdeles velspækket med vulkaner og deraf afledte fænomener, jo fagligt relevant for Søren, der studerer geologi, og interessant for de af os andre, der faktisk også er interesserede i geologi.
Så her i den forgangne vinter gik jeg i gang med at planlægge turen. Først var der transporten, skulle vi flyve eller tage med båd ?
Smyril Line driver faktisk en færgerute fra Hirtshals over Færøerne til Island. Denne er dog mest lagt an på at man tager sin egen bil med, og vi havde absolut ikke lyst til at køre rundt på de dårlige islandske veje i vores nye bil. Vi ville leje en passende bil i landet, men der er tilsyneladende ingen biludlejningsfirmaer i Seydisfjördur, hvor færgen lægger til.
Så det blev altså med fly. Der er forbindelser
fra Billund, men tiderne passede os ikke, så det
blev via Kastrup, med hvad dertil hører af bro - og
parkeringsafgifter.
For at berolige Birgit, der frygtede at hele turen bare blev vild natur, og fordi mange af de interessante steder alligevel ligger i nærheden af Reykjavik, som i øvrigt skulle være ganske interessant i sig selv, ville vi lægge ud med at være dér en lille uges tid. Så jeg bestilte en kombi-pakke bestående et par ferielejligheder og flyrejsen. Herefter en overnatning på hotel Hekla - i nærheden af vulkanen Hekla. Derefter videre til Höfn på østkysten hvor jeg bestilte et par overnatninger gennem noget der hedder "Iceland Summer" og som var en behagelig overraskelse, men mere om det senere.


Derefter videre op langs østkysten og indover landet forbi Myvatn til nordkystens største by Akureyri, hvor jeg bestilte 3 overnatninger - igen gennem "Iceland Summer".
Turen skulle så rundes af ved at køre igennem højlandet af route F35 - også kaldet Kjølur-ruten. Undervejs skulle vi undersøge det fantastiske vulkanske område omkring Kjerlingarfjöll.
Så derfor havde jeg også bestilt et par overnatninger i hytte på den nærliggende campingplads i Asgardur.
Alle stederne var der internetadgang, selv midt inde i højlandet var der en slags forbindelse til internettet.
Derefter skulle turen gå direkte til Keflavik, og derfra med flyveren hjem kl 01.00 om natten.
Til at komme rundt havde jeg jo lejet en bil - og da man ikke må køre på F-vejene i en udlejningsbil, medmindre denne er en firhjulstrækker, havde jeg bestilt sådan een til afhentning på ankomstdagen i Keflavik, og aflevering når vi returnerede til Keflavik.
Ikke nogen billig spøg, men en nødvendighed
da vi ikke ville begrænse os til at køre ad ringvejen omkring Island og de gode veje i Reykjavikområdet.

Men efter alle forberedelserne oprandt endelig den
store dag og vi kørte forventningsfulde afsted mod Kastrup hvor vi ankom i god tid inden planmæssig afgang kl. 19:45 med Iceland Air. Check-in gik gnidningsløst og vi nåede også at få lidt hundedyr aftensmad inden boarding. Så var det bare afsted og flyveturen gik uden problemer. Desværre var der skyer under os det meste af vejen, men de lettede da vi fløj ind over Island, og indflyvning over månelandskabet på Reykjaness var bare flot. I lufthavnen blev vi - og alle vores pakkenelliker - afhentet i en minibus og kørt en lille kilometer hen
til Thrifty hvor vi skulle afhente vores bil.
Vi fik hurtigt udleveret bilen, en lækker Ford Kuga,
med automatisk firhjulstræk, klimanalæg og hele svineriet. Vi fik bagagen stuvet ombord og kørte
fornøjede mod Reykjavik.

Hekla i aftensol. Navnet betyder egentlig "Hætte" og kommer af at vulkanen ofte er skjult i skyer. Men her var vi heldige.

Programmet for hjemturen var overhovedet ikke presset idet vi jo havde en hel dag og aften til at komme fra Kjerlingarfjöll til Keflavik, en tur på max. 300 km. Dog var de første 50-60 km af Kjølurruten og den er ikke beregnet til at køre hurtigt på.
Men vi kørte fra Kjerlingarfjöll lige over middag.
De førnævnte km af Kjølurruten tog os næsten 3 timer, da vi jo skulle passe på ikke at ryste bilen og os selv helt fra hinanden. Da vejen derefter går lige forbi Geysir ville vi lige sige farvel til den, og samtidig få lidt at spise i det tilstødende besøgscenter Det gik også fint, men det var tydeligt at der var mange flere besøgende end da vi var her sidst -12 dage tidligere. Da det havde regnet i mellemtiden var vandet i de varme kilder også blevet gullig-brunt af tilskyllede sedimenter.
Men Strokkur var stadig i fuld vigør.
Derefter fortsatte vi forfriskede turen mod Keflavik medens vi diskuterede hvad vi skulle bruge den resterende tid til.
Det endte med den Blå Lagune som vi nåede frem
til ved 7-tiden om aftenen. Så var der lige tid til en
time i det dejlige varme vand for vi skulle jo gerne have noget at spise inden vi afleverede bilen.Der var ved at være lukket i den Blå Lagunes restaurant, så vi kørte lidt rundt i området, og til sidst endte vi i Keflavik by et par km fra Keflavik lufthavn.
Vi fandt en Kentucky Fried Chicken der stadig havde åbent og fik os stoppet godt med diverse
kyllingeanretninger & cola.

Så fik vi lige bilen tanket op, og så var der bare tilbage at aflevere bilen ved Thrifty.
Dette gik uden problemer, og de lovede at kigge på det med blinklyset (Se Kjerlingarfjöll / Kjølur-ruten) og kørte endda os og alt vores habengut det sidste stykke til afgangshallen.
Vi havde god tid, der var stadig ca. 3 timer til planmæssig afgang kl 1:00. Så Birgit stillede sig i kø
for at få refunderet penge på de kvitteringer vi havde fået ved indkøb i de taxfree butikker rundt omkring i landet.
Det tog sin tid, imens traskede vi andre rundt for at finde en butik der handlede med gode lokale øller.
Det var der nu ingen der gjorde, de havde kun de almindelige "slaveøller", og så alle mulige andre
alkoholøse drikke.
Vi havde nogle islandske kr. vi skulle have brugt så vi købte lidt slik og noget spiritus, bl.a. en flaske
af "den sorte død", som den lokale snaps kaldes.
Så var der boarding og vi steg tungt belæssede om bord på flyet.
Starten gik planmæssigt og flyet steg ubesværet op i den halvmørke nat. Bag os kunne man se lysene i Reykjavik - et smukt syn. Det var egentlig meningen at vi skulle sove under den 3 timer lange tur ind i morgenlyset over Danmark, men jeg kunne ikke sove, jeg havde været så heldig at få en vinduesplads så jeg kunne rigtig nyde synet af de flotte lysende natskyer udenfor. Lidt efter dukkede planeterne Jupiter & Venus frem på himlen, og senere begyndte morgenrøden at vise sig under skyerne - endnu et meget flot syn - og så stod Solen op samtidig med at

vi fløj ind over den Jyske vestkyst.
Vi landede som planlagt kl 6:00 og så var det bare at finde bagagen og bilen og så ellers komme ud af Københavnsområdet inden morgenmyldretiden.

"Af alle glæder er forventningens dog den største"
som Søren Kirkegaard sagde. Hvilket nok hentyder til at man tit bliver skuffet hvis man sætter
forventningerne for højt.
Forventningerne til denne tur var høje, men her må jeg sige at disse til fulde blev indfriet - ja mere end
det.
Vort lille (befolkningsmæssigt) nordiske broderland
placeret under polarcirklen og gennemskåret
af den midtaltantiske højderyg, er et fantastisk land at besøge.
Nej, der er ikke palmer, hvide sandstrande, temperaturer over 30° og billig sprut, så hvis det er det eneste saliggørende er det ikke her man skal holde ferie.
Men der en fantastisk, for os fremmedartet, natur
i et helt moderne nordisk land uden ret meget kriminalitet. Der er ingen stikmyg, og man behøver ikke frygte afsindige varmebølger med temperaturer over 40°, kort sagt så føler man sig
tilpas i landet.
Sproget er svært at forstå, men alle lærer dansk i skolen - selvom det mest er de lidt ældre der gerne taler det. Ellers forstår og taler de fleste udmærket engelsk, så det er ikke svært at begå sig.
Jeg synes vi kom godt rundt i landet og fik set en masse, men det er alligevel et land jeg gerne vil tilbage til.
Panorama over Reykjavik havn og centrale by.