Det tog vel en halv times tid inden vi var fremme ved vores destination, nærmere bestemt adressen Bolholt 6, hvor de 2 lejligheder, vi havde lejet for 6 dage, skulle befinde sig. Det viste sig at være en pænt udseende, fleretagers ejendom af nyere tilsnit. Efter at have talt med en stemme i dørtelefonen blev dørlåsen åbnet og vi kunne komme ind for at hente nøglerne. I stedet for nøgler, lå der imidlertid et par kuverter med besked om at vi var blevet flyttet p.g.a. overbookning. Vi skyndte os at køre derhen - for det var jo ved at blive sent.
Vel fremme, og efter endnu en snak med en dørtelefon, fandt vi atter et par kuverter

med samme besked, men dog med et par nøgler til. De viste sig at være til en ejendom lige på den anden side af gaden, Storholt 1.
Ejendommen så måske en smule bedaget ud
udvendig, men lejlighederne var fine, rigtig
hyggelige, lidt i bohemestil, med et tydeligt
Ikea-præg i møblementet. Alt fungerede som det skulle, bortset fra det trådløse internet
som drillede Jeg fik dog dette problem klaret
v.h.a. nogle små tricks som jeg kender fra min profession, inden panikken for alvor fik tag i den yngre del af ekspeditionen.
Klokken var nu blevet 23:30 og medens Søren og Birgit pakkede ud, tog Anders og mig bilen for at søge efter et indkøbssted der

stadig havde åbent. Blot et par gader væk fandt vi en Noatun - hvad der vel nærmest
svarer til Netto i DK - som havde åbent til kl 24:00. Vi købte hastigt ind til lidt natmad og en god morgenmad.
Vi fandt senere ud af, at så sene lukketider, er noget specielt for Reykjavik, andre steder
i landet er man ikke så rundhåndede med
åbningstiderne.
Derefter var det i seng, så vi var klar til næste dag hvor vi skulle se byen.
Efter en god nats søvn, og en god solid
morgenmad af engelsk tilsnit var vi parat
til at tage ud i byen.

Vi kørte ind i byen og parkerede nede ved havnen, og tog så turen op ad strøget.
Der var masser af forretninger, og den første vi skyndte os ind i var en velassorteret boghandel. Der var flere af disse på strøget, men islændingene har også ry for at være et meget læsende folkefærd.
Så fortsatte vi ellers vores byvandring, medens vi indsnusede byens stemning.
Der er noget specielt over byen, som man ikke finder i andre nordiske lande, jeg vil nærmest beskrive den som klondyke-agtig. Byen er en charmende blanding af forskellige stilarter, lige fra bølgeblikshusene til store moderne beton, glas- og stålkolosser.

Efter en tur i et af de mange turistbureauer,
ja, i modsætning til i vores hjemby Århus, som
er af samme størrelse som Reykjavik, vil man gerne have turister og derfor er der adskillige turistbureauer i byen, slog vi os ned på en fortovsrestaurant og fik en enkelt "Gull" som er en af de store lokale ølmærker. Der var måske kun en 16-17° men vi kunne sagtens holde varmen i solen.
Det viste sig i øvrigt at landet havde været ramt af en længere periode med (relativt) varmt og tørt vejr og man snakkede om tørke nogle steder i landet. Det var så de sidste dage af denne periode vi nød godt af.

Efter at have drukket øllet fortsatte vi
byturen, bl.a. forbi et lille torv hvor folk lå og solede sig.
Så kørte vi "hjem" og handlede i Noatun til
aftensmaden. Efter denne tog vi ned i byen igen, denne gang for at se havneområdet.
I havnen lå den islandske flådes flagskip,
Thor, et af 3 skibe som Kystvagten råder over. Ved havnen lå også et tydeligt ambitiøst byggeri af stål og glas, vi blev enige om, at det måtte være et kongres/musikhus. Det viste sig at holde stik. Vi siden af dette en byggetomt der tydeligvis var blevet forladt efter at de gode tider sluttede i 2008.