Catalunya 2010
Et hjørne i den smukke og maleriske by Peratellada i middagsroligheden.
Barcelona

I Løbet af vinteren jeg havde jeg oparbejdet en nærmest ubændig lyst til at besøge Nice og Cote d'Azur i den kommende sommerferie. Vi har været der før i vores yngre år i 80'erne og synes stadig det er et dejligt område. Det var før vi fik børn, men da disse nu er store og rejsevante var det måske tiden til et gensyn. Området er også interessant ved det at der både er dejlige strande og bjerge i baglandet, samt en masse kultur. Så der er noget for enhver smag, hvilket også er nødvendigt.

Vi allierede os med nogle gamle venner og holdt et planlægningsmøde hvor vi forsøgte at finde noget fornuftigt at bo i i området. Det var imidlertid ikke let da vi skullle bruge et forholdsvis stort hus - det blev ganske enkelt for dyrt, eller også var der optaget, så det så faktisk lidt sort ud.

Men så fik Birgit den ide at vi kunne tage til Spanien i stedet - nærmere bestemt Katalonien - eller Catalunya
som det hedder på det lokale sprog.

Hun havde fundet et dejligt hus med masser plads og egen have i byen L'Escala ved Middelhavet til en forholdsvis overkommelig pris. Området omkring byen
har også både dejlige strande, kultur, natur & bjerge så det var jo sådan set godt nok. "Sådan set" fordi drengene og jeg husker hvor varmt det var da vi var på en eftermiddagstur til Spanien da vi boede lige nord for grænsen i Frankrig i sommeren 2008.
Det var lige som om der blev noget varmere når man
krydsede Pyrenæerne, og drengene og mig trives ikke rigtig når temperaturen er 30 grader eller derover.
Spanien omtales jo også poetisk som "Landet der mærker Afrikas hede ånde..." - eller som vejrmanden fra DMI siger: "den spanske stegepande.."
Pyha - jeg fornemmede allerede sveden løbe ned af ryggen.


Vi lod os dog overtale da huset jo ikke lå lagt fra kysten
og at man derfor måtte formode at søbrisen kunne holde termometret lidt i ave.

Transporten dertil var genstand for en del diskussion - det jo var lige da lufttrafikken over store dele af Europa var lammet af vulkanudbruddet på Island. Men det endte med at vi tog flyveren derned medens Frans & Kirsten & Marie tog toget.

De mindst dyre flybilletter (når man ser bort fra flyselskabet med de mange gebyrer - og som vi derfor ikke gider flyve med) kunne fås ved Air Berlin fra Hamburg direkte til Barcelona. Vi havde så bestilt et par overnatningen i byen - når vi nu alligevel var der.
Herefter skulle vi afhente den bestilte lejede bil i lufthavnen og køre til L'escala, hvor vi så skulle være i 2 uger.

Så - igen i år - af sted til Hamburg i den gamle Passat. Det viste sig - igen - at blive en varm tur da der
- igen - var varmebølge i DK. Ellers var der ingen problemer og vi ankom til lufthavnen i god tid. Flyet gik til tiden - det var en rigtig flot flyvetur over Alperne og ud over middelhavet inden flyet lagde an til landing i Barcelona.

Da vi taxiede ind fra landingsbanen bemærkede jeg dampen der stod ud af friskluftsdyserne, sikkert fordi den forholdsvis kølige luft i kabine fik fugten i den varme luft udenfor til at kondensere. Ergo måtte der være varmt og fugtigt udenfor.

Det viste sig at holde stik...

Klik på de små billeder for at se nærmere.

Gensyn med Pic du Canigou
Zona Vulcānica de Garrotxa Peratallada
Dalis Hus Blandet
Huset & Omegnen
Udsigten mod syd fra et af udsigtspunkterne i den botaniske have, Jardí Botànic Marimurtra, Blanes

Programmet for hjemturen var lidt presset idet vi skulle være ude af huset kl. 10, og jeg skulle først køre Frans, Kirsten & Marie til Girona hvor de skulle med toget hjem. Godt nok kunne vi alle 7 være i bilen, men ikke sammen med den samlede baggage.

Så vi kørte afsted kl 8.30 og nåede uden problemer til Girona og jeg var tilbage igen inden kl 10. Vi læssede vores baggage ombord og kørte hen og afleverede nøgle & linned hos de flinke damer på det lokale Interhome-kontor.
Så gik det ellers afsted til Barcelona lufthavn hvor vi jo skulle aflevere bilen hos Europcar og om bord på flyet. Turen gik glat bortset fra at jeg missede tankstationen ved lufthavnen og ikke kunne finde tilbage. Det endte med at vi måtte aflevere bilen med halvtom tank - det kostede et mindre gebyr. Hvad værre var var at vi befandt os i den forkerte del af ufthavnen, den anden del ligger langt væk fra den første, men det lykkedes os at komme med en bus derover. Vel fremme checkede vi lige håndbagagen for farlige ting inden sikkerhedskontrollen og opdagede 3 sæt knive & gafler der havde været med på Pic du Canigou - væk med dem og den lille geologhammer der også dukkede op.

vi gik glat igennem sikkerhedskontrollen og kom ombord på flyet. Starten blev dog forsinket en halvanden times tid idet der var flyveledeerstrejke i Frankrig og så var der vist noget med en ventil der ikke rigtig ville lukke. Ombord på flyet var også en del fordrukne og hostende unge mennesker som sikkert havde været i LLoret de Mar som jo er en druk/partyby for unge mennesker. De faldt dog hurtigt til ro men hosteriet og snøfteriet blev ved. Mange af dem har sikkert ligget stangdrukne med åben mund og polypper og snorket under den fuldt opskruede aircondition, hvilket jo meget let giver luftvejsinfektioner.

Men endelig kom flyet afsted og turen hjem gik glat. Efter landingen i Hamburg var det bare at slæbe alle pakkenellikerne ud i den gl. Passat, og så gik turen nordpå i almindeligt nordeuropæisk sommervejr - en behagelig forandring. Vi skulle jo - som sædvanlig forbi Fleggaard og "tanke op" så vi var først hjemme ved 2 tiden om natten. 4-5 dage efter blev Søren & mig ramt af den værste forkølelse - eller hvad det nu var - vi længe havde oplevet. Sikkert smittet af snothovederne i flyet.


I bakspejlet kan man så filosofere over hvordan det er at holde ferie i Spanien ?
Man må sige at Catalonien er et dejligt område, der er det hele, og de lokale er venlige og hjælpsomme. En gang kammede det dog over da en parkeringsvagt i L'Escala forsikrede os om at vi ikke skulle betale parkering - trods tydelig skiltning - ikke medens han havde vagt i hvert fald. Det havde han åbenbart ikke meget længere for da vi kom tilbage til bilen efter en times tid sad der et bødeforlæg i forruden... Vi betalte dog ikke og har ikke siden hørt noget til det.
Det var et rigtigt dejligt hus med have med en rolig beliggenhed, når man ser bort fra byggepladsen ved siden af. Dagtemperaturen lå som regel mellem 27 & 30 grader med en behagelig svalende vind fra havet, krydret med cikadesang. En enkelt dag nåede temperaturer dog over 35 grader, heldigvis blæste det også temmelig kraftigt så vi overlevede. Inde i landet var det dog væsentligt varmere hvilket lagde en dæmper på fysiske aktiviteter, som f.eks. vandring i vulkanområdet Garrotxa. Til gengæld var maden vi fik serveret i de lokale turistaffodringssteder ikke noget at skrive hjem om.

     
Barcelona - Cataloniens hovedstad. Udsigten mod syd over Plaça Catalunya fra cafeteriet øverst i stormagasinet El Corte Inglés.