Den vulkanske zone Garrotxa
Inde i Volcà de Santa Margarida. Panorama i vestlig retning. Der ligger en lille ødekirke. Bemærk alle spejderungerne der klumper sig sammen i skyggen og huset oppe
på selve kraterranden. Selvom krateret er groet helt til er dog en ganske interessant flora og mange sommerfugle.
Onsdag den 14/7.

Denne dag ville nogen af os - d.v.s. hele det mandlige kontingent i huset ind i landet og se den vulkanske zone Garrotxa. Det er en nationalpark(På katalansk: Parc Natural de la Zona Volcànica de la Garrotxa ) vel en 40 km vest for L'escala, som rummer ca. 40 vulkankratere. Der er delte meninger om området stadig er aktivt idet sidste udbrud fandt sted for ca. 11000 år siden - d.v.s .i slutningen af sidste istid. Området er dog stadig seismisk aktivt og frembragte i 1428 et stort jordskælv der beskadigede bygninger og tog livet af 20 mennesker i Barcelona

ca. 90 km mod syd. Hvad der skete tættere på epicentret ved jeg ikke, men det har næppe været mindre voldsomt.
Når man interesserer sig for hvordan verden er skruet sammen er sådan et område jo interessant også selvom der sikkert ville være djævelsk varmt der inde i landet. Men vil man opleve noget må man lide en gang i mellem.
Så vi daffede afsted i Touranen og det gik ganske fint selvom der blev skævet nervøst til termometret der efterhånden kravlede et godt stykke over de 30 grader, men det effektive klimaanlæg holdt uden problemer temperaturen på et behageligt niveau.

Kl. 13:30 var vi fremme ved det første mål i området, vulkanen Volcà de Santa Margarida med en lille ødekirke anbragt dekorativt i bunden af krateret. For at komme der ind skulle man over den gamle kraterrand. Den var ikke voldsomt høj - vel noget i stil med det hjemlige Himmelbjerg - men der var helt vindstille og en temperatur på 33 ° så det var en sveddryppende affære.
Det tog dog ikke mere end 3 kvarter før vi stod inde i bunden af krateret. Det var lidt af en skuffelse idet der var ganske frodigt og tilgroet og bortset fra enkelte steder på stien hvor småskred havde blotlagt lavaen,

Vi undersøgte et stykke og det viste sig at være magnetisk og indeholde grønblå krystaller af olivin. Et mineral der forekommer i vulkanske områder og som bl. a. anvendes som smykkesten.
På vejen ned opdagede vi en automat med iskolde cola'er under en ydmygt halvtag ved en tilsyneladende øde gård. Det virkede helt surrealistisk, men vi var jo også i Salvador Dali's land - colaerne var dog gode nok.
Tilbage ved bilen blev vi enige om at prøve at finde det sidst aktive krater nemlig Volca Croscat.
Den frelsende colaautomat.   Sådan ser lavaen ud tæt på bemærk den blå krystal.
På vej til Volca Croscat. Som det ses dyrkes jorden i området. Det er faktisk en ganske høj skrænt Frans står ved, der er nok 20 stejle meter ned.
I bakken lidt til venstre for midten ses tydelige askelag - klik på bakken på at se nærmere - eller klik andetsteds på billedet for panoramaforstørrelse.


Det lykkedes efter at vi havde kørt lidt rundt. Det viste sig dog at vi måtte gå et par km for at komme ind i selve krateret. Ungerne var ved at være godt trætte af varmen men vi fik dem alligevel lokket med på ekspeditionen. På vejen kom vi forbi et dyrket område der lå i en sænkning - muligvis et krater - omgivet af flotte askeskrænter i forskellige rødbrune og sorte nuancer. Den vulkanske jord er sikkert ganske frugtbar, hvis man ellers kan skaffe vand nok til dyrkningen, men det så det da ud til.
Vi måtte dog opgive at komme ind i Volca Croscats krater- ikke fordi det var en


vanskelig vej som det ses af billederne, men den trykkede varme gjorde det simpelthen for træls. Det var ærgerligt for i krateret er de vulkanske aflejringer blotlagt p.g.a hvad vi vi i DK ville kalde grusgravning. Men vi så og undersøgte en flot aske og pimpstensskrænt med nogle pudsige hvide udfældninger på.
Noget sort glimtende vulkansk sand - sikkert skyllet ned af regnen var der også - det var også magnetisk. Så svedte vi tilbage til bilen hvor klimaanlægget straks blev sat på arbejde.
Efter en lang og svedig dag gik turen derefter tilbage til den relative kølighed i L'escala.
Anders ved askeskrænten - klik for close-up. Eller her for et udsnit i 3D. Men hvordan gør man det ? Klik her for vejledning.
Aske - og pimpstensskrænten. Bemærk de hvide udfældninger