Mennesker med normalt syn opfatter verden i 3 dimensioner. Dette er en stor hjælp for at bedømme afstande og en stor hjælp når vi skal gribe om noget med vore hænder, når vi kører bil, smider med genstande og i mange andre situationer. 3d-synet - eller det stereoskopiske syn - frembringes af hjernen v.h.a. de 2 øjne der ser tingene fra 2 lidt forskellige vinkler. Denne effekt kan eftergøres på fotos og film v.h.a. 2 kameraer der optager det samme motiv fra lidt forskellige vinkler. De 2 billeder/film vises så samtidig f.eks. på et lærred - oven i hinanden. Man bruger så forskellige teknikker for at hvert øje får det billede det er meningen det skal have. Man kan bruge briller med

farvefiltre, men bedre er det at bruge briller med forskelligt polariserede glas - billederne vises så med forskellig polarisering. Man man også bruge briller der skiftevis lukker for et øje samtidig med, at man viser det billede der er beregnet for det andet øje.
Når det gælder still-billeder (fotos), er der dog en meget simpel metode, der kan bruges, hvis man kan lære teknikken.
Man skal simpelthen betragte de to billeder samtidig og så skele til de falder sammen. Så vil der vise sig en ganske overbevisende effekt. Hvis man ikke kan skele, kan man jo lære det med det gamle kneb at stirre på sin fingerspids lige ud for næsen i f.eks 1/2 meters afstand fokusere på denne og så

langsomt nærme fingerspidsen til næsen, medens man altså stadig fokuserer på fingerspidsen.
Man kan faktisk også nøjes med et kamera og så blot flytte det ca. en øjenafstand mellem 2 optagelser medens man stadig sigter på det samme motiv, men kan f.eks sigte på en sten eller lignende i billedfeltet. Ulempen er blot at der ikke må være bevægelser i motivet mellem de 2 optagelser. Jeg har brugt teknikken mange gange med godt resultat.
Billedserien herunder viser hvordan det ser ud når man prøver at "skele 2 billeder sammen".
Men prøv nu på det øverste billede...