Stonehenge og Woodhenge.
Det berømte fortidsminde Stonehenge - se det i 3D her - og her.
Video her.
Tirsdag den 23 Juli.

Så var det tid til at forlade St. Austell og Cornwall. Det var ikke uden et vist vemod, da der stadig var meget vi gerne ville have set.
Men det måtte jo så blive en anden gang.
Efter at have pakket vort pikpak og stuvet bilen gik det afsted mod det sidste punkt på turen, nemlig Stonehenge. Turen gik relativt begivenhedsløst, så vi trillede ind ved monumentet først på eftermiddagen.

Det viste sig, at der var mange andre der også havde fået den samme gode ide, ja jeg vil nærmest betegne det som en turistfælde. Der
var en kæmpe parkeringsplads godt fyldt med biler og utallige busser. Vi var lige ved at køre igen, men besindede os dog - for vi skulle altså se det berømte monument. Det skal lige her indskydes, at man ikke bare kan vade rundt i monumentet. Der er anlagt en asfalteret sti i god afstand fra stenene og der har man bare at holde sig. Hvis man skal

indenfor i cirklen skal man søge om det på forhånd, hvis man så slipper igennem
nåleøjet, er det noget med at man skal være der på et bestemt tidspunkt om morgenen - eller aftenen, før eller efter turiststrømmen slippes ind.
Men det var nu alligevel interessant - og pengene værd, at se dette fortidsminde, som der stadig knytter sig en del uløste gåder til -
af typen "Hvordan kunne disse primitive mennesker dog - o.s.v....?"

Der knipses flittigt. En druide var der også - eller var det en heks ? Anders lytter pligtskyldigt til sådan en lyddims, der
fortæller om stedet.

Vi daskede rundt om fortidsmindet et par timer i det gode vejr. Temperaturen var
godt op i tyverne, men en svalende brise og et slør på himlen gjorde, at det alligevel føltes
ganske behageligt.
På vejen ud faldt vi over et skilt, der viste
at der lå et andet 'henge i nærheden.
Woodhenge kaldes dette og som navnet antyder, er det konstrueret af knapt så bestandige materialer som Stonehenge. Sandt er det da også, at der kun var nogle aftegninger efter stolpehuller tilbage i jorden, da man opdagede det.

  Birgit blev lige shanghajet til at knipse en yngre kvindsperson foran monumentet. Denne knudrede sten stod ensomt - langt fra de andre.
Se den i 3D her.
Der var skam også andre oltidsminder i området. Gravhøje f.eks. Det viste sig også, at der lidt derfra lå et andet "henge", nemlig Woodhenge.

- Så det skulle vi naturligvis også se.

Det tog ikke lang tid at køre derhen. Det første vi lagde mærke til, var fraværet af menneskemasserne. Udover os var der faktisk kun en kvinde, der ammende sit barn og en ditto, der sad og stirrede tomt ud over landet (mediterede).
Woodhenge var nu heller ikke særlig imponerende, som det måske fremgår af
billederne. Men så havde vi også set det og
kørte derefter videre til Andover, hvor vi havde bestilt overnatning på et hotel.

    Så er vi fremme ved Woodhenge.
Klik for video
Woodhenge i sin helhed. Klik på skiltet for at se hvad der står på det.