|
Devil's Bridge
|
|
|
| Devils Bridge er egentlig tre broer stacket ovenpå hinanden. Klik for at se alle tre. |
Tirsdag den 16. juli.
Denne første hele dag i Wales, havde vi tænkt os at se den verdensberømte attraktion, Devil's Bridge (Pontarfynach) , som ligger i udkanten af landsbyen af samme navn.
Selve broen er interessant ved det, at den består af tre broer, stacket ovenpå hinanden
med nogle århundreders mellemrum. Den nederste er naturligvis den ældste og stammer fra middelalderen.
Broen spænder over floden Afon Mynach
|
og umiddelbart efter broen, falder floden 90 meter i flere trin, ned i en kløft hvilket giver nogle flotte vandfald. Der går en sti fra broen og ned til
under vandfaldene, hvor der så er en bro over til den anden side af kløften.
Så sidst på formiddagen satte vi forventningsfulde ud fra vort domicil.
Turen gik gnidningsfrit og da vi nåede frem skulle vi finde et sted at parkere. Vi kørte ind ved noget der lignede en jernbanestation, og efter en del forvirring om om man måtte holde der og hvad det evt. kostede, fik vi parkeret. |
Så traskede vi lige det sidste lille stykke op til selve broen, hvor stien begynder.
Lige ved siden af broen ligger et hotel, Hafod hedder det, og bygningen har også medvirket i kriminalserien "Hinterland" hvor den spillede et gammelt børnehjem med en dyster hemmelighed.
Nå, men det var jo den berømte bro i tre etager og vandfaldene, vi skulle se.
Så vi startede ned ad stien. Den snoede sig nedad, nogle steder trapper,
andre steder bare sti afbrudt af udsigtspunkter.
|
|
 |
 |
|
| Hafod Hotel. |
Så er vi på vej nedad stien. Der er godt noget tilvokset. |
Et prima, overdækket udsigtspunkt. Nok det bedste sted
at se vandfaldene.
|
Desværre må jeg sige, at vandfaldene var knapt så imponerende som forventet.
Dels var træerne omkring vokset meget op
og dels havde det været tørt at godt stykke tid.
Men vi fortsatte ufortøvet over broen og
op ad stien på den anden side.Et stykke oppe har der været en hule - den såkaldte Robber's Cave, hvortil der knytter
sig en drabelig historie, men hulen er siden blevet fjernet.
Vi var efterhånden blevet godt svedte p.g.a.
fugten i luften fra vandfaldene og koldt var
det jo heller ikke. Men vel oppe på vejen igen, vandrede vi tilbage til førnævnte
|
 |
 |
| |
Nok det mindst ringe skud af vandfaldene. Se da at få tyndet ud i de træer. |
Skiltet fortæller historien om, den nu fjernede, Robber's Cave. |
 |
jernbanestation, hvor der i mellemtiden var dukket et fint lille damptog op.
Det viste sig, at der faktisk går en smalsporet
bane fra Aberystwyth hertil. Det vidste vi ikke. Ellers havde vi nok taget toget.
Vale of Rheidol Railway hedder den og den har eksisteret i over hundrede år. Det var sjovt, at se det lille damptog futte afsted. Selve området var også ganske hyggeligt, så vi købte lidt forfriskninger i cafeen og daskede lidt rundt. Så var det tilbage til bilen og "hjem" til Aberystwyth.
Banen har i øvrigt en hjemmeside .
|
 |
| Stålbroen over kløften. Samlet med nitter, den må være gammel. |
|
Et af vandfaldene her. |
 |
 |
 |
| Det er lige før afgang - video her. Resten af toget her. |
Denne skønne veteranbus holdt også på pladsen. |
Den lille hyggelige cafe. Klik på uglen til højre i billedet for
at se den. |