Dorchester on Thames
Hovedgaden i Dorchester on Thames, med mindesmærke for de faldne i de to verdenskrige. Det er nærmest enhver by i landet der sådan et mindesmærke. Der gik jo en del unge mænd til. Klik på husaet til venstre for close-up.

Søndag den 14. juli.

Det første punkt på denne dags program var byen Dorchester on Thames, som har lagt ryg til en del scener i Kriminalkommisær Barnaby - originaltitel Midsomer Murders, fordi den er så skøn og idyllisk, hvis man kan sige det om en by.
Så da alle var klar, (Anders havde haft en voldsom gang næseblod aftenen før - sikkert p.g.a. varmen) lagde vi ud fra Ibstone sidst på formiddagen.
Turen gik gennem nogle andre byer bl.a. Watlingford, som spiller Causton i Midsomer Murders, før vi nåede frem til Dorchester

- som altså skulle være den smukkeste.
Det viste sig også at passe. Vi parkerede i udkanten af byen og gik ind gennem byen, medens vi beundrede de smukke gamle huse.
Der var blomsterkummer alle vegne og det viste sig da også, at ihvertfald noget af byen, deltog i konkurrencen "Britain in Bloom", arrangeret af "The Royal Horticultural Society". "Horticulture" er dyrkning af planter i videste forstand, men i denne konkurrence drejer det sig om blomster,
nærmere bestemt at forskønne med blomster. Man nåede finalen, men vandt ikke.
Det var omkring middag (sand soltid) og Solen bagte ned fra en skyfri himmel, så temperaturen var et godt stykke oppe i tyverne. Over byen kredsede nogle store fugle, som med lidt god vilje lignede gribbe, (Video) men bare var røde glenter, der havde fundet sig en god opvind. Fremme ved kirken, en del af Dorchester Abbey, som selvfølgelig også har været brugt i serien, gik vi ind af den åbne dør i vestgavlen.
Der var dejligt køligt der inde, så der brugte vi en del tid. Vel ude igen, skulle vi også lige se det lille museum lige ved siden af kirken.
Så er vi ankommet og holder os klogeligt i skyggen. Der var rimeligt varmt. Sikkert den gamle byport, klik på soluret, det passer faktisk. (Dog ikke med sommertid) Et skønt gammelt hus
(Som i parantes bemærket også har optrådt i serien)
Det var nu ikke så stort og imponerende, men dog ganske interessant, omhandlende områdets historie.
Men nu var det efterhånden blevet tea time og tilfældigvis lå der et tea room på bagsiden af huset som rummer museet.
"Dorchester Abbey Tea Room", hedder det.. Der plantede vi os og fik velfortjent the, saftevand og en bolle.
Rigtig hyggeligt.
Vi brugte en tre timer i byen og så var det videre til næste punkt på dagsordenen.
  Deltager i Britain in Bloom. En indkørsel til et gammelt hus. Der er godt med blomster - og en nisse på taget af karnappen.
Man skulle tro, at der ikke kunne gro eukalyptustræer så langt nordpå. Men det kan der. Klik for close-up. Blåregn op ad husene. Dem var der flere af. Det må være flot, når de blomstrer. Endnu et gammelt hus. Her fra en lidt anden vinkel. Beklager bilen.
Indgangsporten til kirkeområdet. Det er en ret voldsom tømmerkonstruktion. Klik på selve porten, for at se den i 3D.
Skiltet ved kirken, har vist kendt bedre dage.
Diocese of Oxford betyder på dansk Oxford Stift.
Indgangen til kirken. Et kig hen mod alteret og "The Great East Window".
Dette vindue, er blevet restaureret af amerikanske venner. Mon det er den lokale husmoderforening, der har været på spil her ? Døbefonten. Se den i 3D her.
Alteret. Kirkerummet. Efter sådan en omgang, trænger man til en god kop the.
Indgangen til det lille museum. Anders og Søren spiller Barnaby & Jones på vej ind i museet. The George Hotel, er også brugt til optagelserne.
Dette postkontor - også. White Hart Hotel, har ikke været med, men er meget gammel. Denne biblioteksfilial har været med.