Panoramafoto
Mit første vellykkede panorama - det viser udsigten mod syd og Kitzsteinhorn fra Schmittenhöehe ved Zell am See, Østrig 1998.

Er panoramafoto er et foto der indeholder et meget større synsfelt end det man normalt ser i fotografier. Dette er f.eks. meget handy når man fotograferer landskaber,
bjerge f.eks. Hvor det snævre synfelt en normal kameraoptik leverer tit ikke bjerge f.eks. Hvor det snævre synfelt en normal kameraoptik leverer tit ikke kan fange hele


motivet. Man vil selv kunne huske hvordan der så ud uden for kameraets synsfelt og hjernen kan så lægge det til billedet og man derfor se mere i billedet end en person der ikke kender motivet, og vedkommende vil sandsynligvis synes at det er et kedeligt billede man har taget.
Et eksempel kan man se herunder hvor jeg


har fotograferet et bjerg i Østrig. Når jeg ser billedet kan jeg sagtens forestille mig søen til venstre for billedet og dalen til højre o.s.v. Men har man ikke lige været samme sted er det jo et ret kedeligt billede. Prøv at køre musen hen på billedet og se hvordan der ser ud når man har et meget større synsfelt - her mere end 180°


Billedet udvidede sig også i højden, det er fordi der jo heller ikke er noget i vejen for at lave et større synsfelt på den led. Faktisk består billedet af 18 delbilleder
9 i bredden gange 2 i højden og har således en rå opløsning på 18 x 9 = 162 megapixels, reelt er det nok "kun" omkring 100 megapixels da der fragår en del til beskæring og overlapning. Men hvorfor kan man ikke bare bruge et objektiv med f.eks. 180° synsfelt (herefter kaldet f.o.v - field of view) ? Det skyldes at sådanne er særdeles vanskelige at lave og derfor vil være afsindigt dyre. Samtidig vil de sandsynligvis have en meget ringere opløsning end det sammensatte panorama, både af optiske årsager, men også p.g.a. det begrænsede antal pixels man har i et enkelt billede. Sammensætter man f.eks. et panorama af 10 enkeltbilleder vil dette have

en 10 gange bedre opløsning end hvis man "klemmer" hele synsfeltet ned på et billede. Dette er nemlig en anden fordel ved det sammensatte billede: man får er høj opløsning.
Se ovenstående billede i noget højere opløsning (13,2 MB d.v.s. ca. 40% - det er bliver for stort i fuld opløsning, men det er nok til at give et indtryk af de detaljer man får med). Man kan jo så sammenligne med hvordan det ville se ud hvis hele synsfeltet skulle klemmes ind på et billede.
Man kan få endnu højere opløsning hvis man zoomer ind - eller bruger en tele, og så kompenserer for det mindre synsfelt ved at tage (endnu) flere billeder. På den
måde kan man nemt nå over 1 gigapixel og man kalder så det resulterende panorama for "giga panorama". Problemet et så blot at

holde styr på hvor man er kommet
til i panoramaet når man har flere rækker billeder oven på hinanden, men det findes der en løsning på, en computerstyret montering der automatisk scanner det ønskede
område som man nu ønsker det. Se Gigapansystems.com her kan man også uploade sine færdige gigapanorama'er og se dem i en såkaldt viewer. Jeg plejer dog at holde mig til omkring 100 megapixels. For at se et udvalg af mine panoramabilleder klik her.
Nu er alt jo ikke fryd og gammen, der er også visse ulempen, f.eks. hvis der er bevægelige objekter (som f.eks. mennesker) i feltet kan disse optræde i flere eksemplarer.
I det nedenstående billede forekommer manden med pigen på ryggen i - ikke mindre end - 9 udgaver!