9 Juli.

Efter at brugt hele dagen på sightseeing
i Tórshavn, havde vi aftenen til at lave noget
andet. Det lykkedes at overtale Birgit til en tur op på det nærliggende fjeld Sornfjelli som
med en højde på 741m, byder på en fantastisk udsigt i klart vejr, og klart vejr var det jo. Da man samtidig kan køre op til en parkeringsplads en 20-30 meter under
toppen, var sagen klar.
Så vi kørte afsted ad den gamle landevej over fjeldene til dalen med det dystre navn Mjørkadalur, hvor vejen går fra til Sornfelli. Det var en flot tur i det klare solskin, men et enkelt sted lige før Mjørkadalur væltede tågen ned over vejen. Det var ligesom den var klavret hen over fjeldene på det laveste sted,

og nu væltede ned på den anden side.
(Video) Ganske interessant at se. Vi var hurtigt ude af tågen og svingede ind på bjergvejen op ad Sornfelli. Det viste sig at være en fint asfalteret vej, dog kun enkeltsporet, stejl og med en del hårnålesving. Nu har jeg jo en del erfaring i at køre på den slags veje, så der var ingen problemer med det og snart stod vi på parkeringspladsen i 720 meters højde.

Og hvilken udsigt der mødte os, mod nordvest et hav at tågeskyer langt nede
og fjeldtoppene på Vágar som stak op
igennem, belyst at den lave sol. Mod øst trak fjeldet lange skygger ud mod 2 fjorde og havet, og længere væk fjeldene
på Eysteroy belyst af den lave sol.

Oppe på selve toppen, ligger nogle store kupler der røber, at her er der et stort
radaranlæg. Det er opført af NATO i 1963 til varsling mod angreb østfra af bombefly. Det er etableret som en forlængelse af den amerikanske/canadiske DEW-Line (Distant Early Warning Line). Der er stadig to kupler på Sornfelli, men kun radar i den ene.
(Video)
Efter at have nydt udsigten og taget en del
billeder og poseret foran udsigten, var det
tid til at køre ned igen. Dette gik da også
glat, og vi var tilbage i Tórshavn så vi kunne
nå at få en godnatøl inden vi tørnede ind
for at være friske til morgendagens anstrengelser