Bestigningen af Slætteraturdur.
Den medbragte mad nydes på toppen af Slætteratindur. Som det ses er der ganske fladt på toppen. Der er bygget en læskærm mod den fremherskende
vindretning med et par planker som bænke. Det benyttede vi os så af. Der er ikke megen vegetation, men vi er også tæt på snegrænsen her i det høje nord.

10 Juli.

På Færøerne er der også rimeligt høje
fjelde. Det højeste af disse hedder Slætteratindur og det er ca.lige så højt som
Mount Everest - minus 8 km - d.v.s. 881 m, og er placeret på den nordlige ende af Eysterey (Østerø).
Navnet stammer nok fra den flade top som er en rest af et større plateau, men som nu er barberet ned af diverse istider og anden erosion til hvad der svarer til en god villahave i areal. Dette fjeld skulle naturligvis bestiges, hvad da også virkede som en overskuelig opgave, især da vejret også var perfekt denne dag.
Så vi drenge drog fortrøstningsfulde afsted,
medens Birgit, som jo ikke ynder den slags
forlystelser, blev hjemme i Tórshavn, for
at snuse rundet inde i selve byen.
Det skal siges at busser jo er gratis i byen, og
det er naturligvis en stor hjælp når bilen
er andetsteds.


De fleste foretager bestigningen med udgangspunkt i en parkeringsplads i
passet mellem byerne Funningur og Eide.
Her er man allerede oppe i godt 300 m's højde så der kun er 500 højdemeter tilbage.
Den relativt lange køretur til passet gik gnidningsløst ad de gode veje og ved middagstid var vi fremme på førnævnte parkeringsplads. Efter at vi havde iført os
vandrestøvlerne og monteret oppakningen gik det opad. Det første stykke var der er tydelig sti, men den forsvandt da vi kom lidt længere op, hvilket medførte af man
måtte vandre lige op ad den stejle skræning.
Det viste sig at være uventet hårdt idet man
så belastede musklerne i bentøjet på en uvant måde. Men det gik stille og roligt opad, afbrudt af et par små pauser og efter en 300
højdemeter åbenbarede der sig en veltrampet sti. Et øjeblik efter kom en yngre person galoperende ned ad stien med et kamera på en stang, som han holdt sådan at det filmede


ham selv medens det gik hastigt nedad. Vi tænkte at det dog var højdepunktet af opblæsthed, men vandrede ellers videre af
den gode sti mod toppen. De sidste 20-30 meter mod en mindre top lidt under selve
Slætteratindur, var meget ujævne og stejle
og her var der tydeligvis mulighed for at skvatte ned. Men vi kom forbi og stod snart efter på toppen under toppen. Efter en lille puster tog vi de sidste højdemeter til toppen
som var sjovere og nærmest krævede lidt klatren. (Video 59 MB HD)
Så var vi oppe og kunne nyde den fantastiske
udsigt over det meste af Færøerne. Vi var
heldige med vejret idet der ikke er mange klare dage på disse kanter, der var også forbløffende lunt højden taget i betragtning.
Stille var her jo også, så man kunne høre et får bræge flere kilometer væk.
Men nu meldte sulten sig og vi satte os i den
primitive læskærm, og nød den medbragte mad.
Her halvvejs oppe er der naturligvis også får. Anders og Søren sammesteds, fårene er flygtet længere op. Toppen set nede fra den lille top. Der er vel kun
en 30-40 højdemeter tilbage.
180° panorama, midten af billedet er i østlig retning. De langstrakte landmasser i disen er øerne længere mod øst. Nærmest er Kalsoy, dernæst Kunoy, som huser flere toppe over 800 m. bagved Nordoy. Vejen fører til venstre til Funningur og Gjogv og til højre til Eiði. Bemærk stien der udgår fra P-pladsen. 3D.
Så var det tid til at forevige udsigten, og det
blev til flere flotte panoramaer, synes jeg da selv, amt enkeltbilleder og video.
Medens vi stod der, blev den behagelige stilhed pludselig brudt af en helikopter der hastigt nærmede sig. Den tog et ordentlig herresving henover toppen, tydeligvis for at passagererne kunne se den og forsvandt i samme retning som den var kommet. (Video 42 MB HD).
Da vi havde været på toppen en god times
tid synes vi det var på tide at komme ned igen, så vi startede nedstigningen.
(Video 34 MB HD).
Der var fin mobildækning på toppen, så Birgit skulle
lige underrettes om ekspeditionens heldige udfald. 		  Her skal man ikke falde i - der er rigtigt langt ned.
Man ser det bedre i 3D.
Panorama i nordlig retning. Foran forbjerget til venstre ses Risin og Kellingen 2 fritstående klippeformationer, som er meget besøgt af udflugtsbådene. Vi bemærkede
da også een tøffe rundt dernede på et tidspunkt.

Da der nu ikke var så meget fokus på at komme op, lægde vi mere mærke til
den omgivende geologi. Færøerne er jo
af vulkansk oprindelse, dvs, opbygget af lava og askelag, så jeg havde egentlig forventet at
her ville være kedeligt rent geologisk, men
det viste sig ikke at være tilfældet. På den lille
top fandt jeg en sten indeholdende små
hulrum med de flotteste krystaller, den vejede nok et par kilo, men jeg slæbte den alligevel hele vejen ned af fjeldet, til senere
bearbejdning.

Forbjerget med Risin og Kellingen foran. Klik på
disse for close-up. Se det også i 3D. 		Så er vi på vej ned igen - ikke langt fra toppen.  

Længere nede viste der sig andre interessante ting. Bl. a. et brunlig lag i en klippe som tydeligt adskilte sig fra de andre lag, samt irgrønne sten som også viste sig at indeholde krystaller.
Da vi var kommet cirka halvvejs ned af fjeldet
begynde det for alvor at værke i læg - og
lårmusklerne fordi vi hele tiden skulle holde
igen for ikke at løbe løbsk ned ad den stejle skråning, men vi kom da ned - omend vi var godt ømme i samme muskler nogle dage efter.
Søren var også blevet solskoldet i nakken, så
det kan altså godt lade sig gøre heroppe.


Closeup af kompliceret sammensat klippeblok. Den
hvide krystal i midten er 4-5 cm på langs.		 Brunlige - sikkert mere jernholdige lag.
Panorama i nordvestlig retning. Søen midt i billedet er en kunstig sø der forsyner Færøernes største vandkraftværk på godt 20 MW . Det ser ud som om søen næsten ligger i niveau med havet, men dens overflade er faktisk 133 m over havets. Byen man kan se til venstre er Eiði.
Vi slutter med dette panorama - lidt mere mod nord - indover toppen, d.v.s. plateauet i 880 meters højde over havet. Til venstre ses det lille plateau en 30-40
højdemeter længere nede.