Gullfoss, snescooter, Skálholt & Geysir.
Skalholt, det gamle bispesæde. Der er en stor moderne kirke på stedet, som rummer så megen historie.

Torsdag den 17 Juli.

I dag skulle Anders & Søren op og køre på snescooter på den store gletsjer Langjökull.
Det skulle foregå på den måde, at de blev afhentet på parkeringspladsen ved Gullfoss, og sammen med de andre deltagere blive kørt op til udgangspunktet for ekspeditionen i et par superjeeps.
Så vi kørte fortrøstningsfuldt til Gullfoss og
da vi havde god tid nåede vi at tage et kik på velbesøgte Gullfoss (Video) og efter en del ventetid kom drengene endelig afsted, medbringende video'en, i det lønlige håb, at de kunne skyde nogle fede scener medens de drønede hen over gletsjeren.

Vejret var ikke det bedste, men det var da tørvejr det meste af tiden, og ind imellem tittede solen frem. Men vi gamle havde aftalt at tage en dosis kultur medens drengene var afsted - det ville nok vare ca. 4 timer, så vi kørte til det forholdsvis nærliggende Skalholt for at se det historiske bispesæde.
På vejen bemærkede vi et gartneri der solgte jordbær og hindbær - egen avl. Det er jo flot så langt nordpå. Men velankommet kastede vi os først over det lille, men velassorterede museum, der fortæller områdets historie fra dets storhedstid som bispesæde under katolicismen, og de facto hovedstad, til
reformationen, de senere ødelæggelser under de voldsomme vulkanudbrud i 1700-tallet og

frem til i dag hvor der er bygget en ny stor kirke og stedet er den Islandske folkekirkes
kulturcenter - og i øvrigt ejet af samme.
Vi var de eneste på stedet så vi kunne rigtig
gå rundt og nyde at kunne se tingene helt
uforstyrret.
Derefter var det kirkens tur, og den var da også ganske flot, men mere interessant var
det at der, under den, gemte sig en gammel krypt, hvor der var udstillet en del artifakter.
Ganske interessant. Fra kælderen første en
løngang ud under kirken ud til den gamle
kirkegård, hvorfra man så kunne nyde udsigten over Hvita og fjeldet Vördufell i det fjerne. (Video)
Derefter kørte tilbage for at hente drengene.

Klar til ekspeditionen. En bygning i Skalholt:Sådan klipper man sit tag. Video her. En sarkofag under kirken tilhørende bispen Páls Jónssonar. I baggrunden ses løngangen.
Udsigten over Hvita og fjeldet Vördufell.

Tilbage ved Gullfoss var der stadig en halv time til drengede skulle dukke op igen, så vi
gik ned til vandfaldet igen for at tage et billede af Birgit med det vældige vandfald i
baggrunden. Det viste sig at være noget nær umuligt, idet der hele tiden dukkede turister
op i billedfeltet, så i stedet gav vi os til at lede efter det lokale webcam, som vi havde kigget
igennem så mange gange hjemmefra. Så indløb der en SMS fra Anders om at han blev noget forsinket, da der var knækket noget i styretøjet i den jeep han var med. Så vi traskede tilbage til P-Pladsen for at tage imod Søren.

Normalt er det jo kotyme at man flytter sig hvis nogen vil tage et billede, men ikke her.   Det lokale webcam, det blev efterhånden en sport at finde dem. (Video)

Søren dukkede da også nogenlunde planmæssigt op, men Anders måtte vi vente endnu en times tid på. Vi benyttede lejligheden til at købe ind i den særdeles
velassorterede souvenirbutik. Da Anders
omsider ankom fik vi en gang kaffe og kage i cafeteriet, inden vi skulle videre.
Det havde været en god tur på gletsjeren, men det havde regnet hele tiden, så de havde
ikke fået filmet så meget. (Video)
På parkeringspladsen bemærkede vi et par frække ravne der hoppede rundt og ledte
efter madrester, det var første gang vi så
vildtlevende ravne så tæt på.

Der er trængsel ude på pynten, men der var også en stadig strøm af turistbusser.
En af ravnene der hoppede rundt på p-pladsen.
 
De smukke blå varme pøle ved Geysir - i regnvejr. Sidst vi var her var vejret godt noget anderledes.
Vejen tilbage mod Reykjavik fører jo
lige forbi det geotermiske område Haukadalur, kendt som hjemstedet for gejseren Geysir. Som tidligere bemærket er
denne nu gået på pension, og tjansen er overtaget af gejseren Strokkur.
Men trods regnen og mylderet af turistbusser
med legioner af turister der myldrede rundt
i området, skulle vi da lige have et gensyn
med området og den flittige Strokkur.
Også her havde man forsøgt sig med noget "Nature Fee" men var blevet underkendt, så
i stedet var der opsat en indretning man frivilligt kunne hælde lidt penge i. Så jeg donerede de fleste af de tunge småpenge fra min pung til foretagenet.
Men Strokkur sprang da lige så flittigt, og der
er jo også andre geotermiske fænomener i
området, så besøget var alligevel interessant. Vi fik også lokaliseret det lokale webcam.
Vi rundede af med lige at hilse på gamle Geysir, der dog stadig en sjælden gang går
i udbrud. Der var faldet nogle stumper af den, jeg nuppede frækt et par af dem..
Så var det bare at køre tilbage til Reykjavik,
efter en lang dag.
Disse blomster var der mange af. En larve gnasker i en
af dem.

Strokkur springer da stadig flittigt. Der er et webcam på bakkedraget midt i billedet, klik
på det for close-up.
Gamle Geysir, ligger og damper hyggeligt efter mange års tro tjeneste.