Myvatn og omegn 1.
Udsigt over Myvatn fra Hverfjall i vestlig og sydlig retning. Til venstre ses besøgscentret ved Dimmuborgir. Det velformede fjeld til højre på den modsatte bred af søen
hedder Vindbelgarfjall . Jeg kunne godt tænke mig at bestige dette, da der skulle være en fantastisk udsigt, men det måtte vente til en evt. anden gang.
Mandag den 21 Juli.

På denne dag, havde vi drenge besluttet at køre til Myvatn, som ligger ca. en times kørsel fra Akureyri, medens Birgit hellere ville blive tilbage i byen og snuse rundt. Vejret havde nu forbedret sig så meget at det kunne kaldes godt, så det var jo ideelt. Vel fremme ved Myvatn kørte vi først ind til besøgscentret ved Dimmuburgir for at få lettet vore blærer, men da de forlangte hvad der svarer til en rund tyver i dkr. skyndte vi os - i protest -

hastigt videre. Det var så en lille birkelund på stikvejen ind til Hverfjall der fik fornøjelsen.
Fremme ved foden af Hverfjall iførte vi os de tunge støvler og smuttede hurtigt de små hundrede meter op på kraterranden. Vi havde jo været der i 2012, men der gik vi bare lige op og ned igen. Denne gang gik vi halvvejs rundt på kraterranden, da der skulle være en bedre udsigt derfra. Det var der da også, så der blev knipset og poseret flittigt, inden vi gik ned igen.

Efter en spisepause fortsatte vi videre til dagens næste mål, Krafla, nærmere bestemt Leirhnjúkur, som vi også havde besøgt i 2012.
Men vi synes det var så fantastisk et område
at det godt kunne tåle et gensyn, så kunne vi også lige tjekke om "kunstværket" på P-pladsen lige efter at man drejer af mod Kraflavirkun, stadig var der, men det var det desværre ikke. Da vi nåede P-pladsen ved
Leirhnjúkur kunne vi også konstatere at IDDP borehullet var blevet lukket. - øv.

Krateret i al sin magt og vælde. Det interessante spørgsmål er om bulen i midten skyldes at vulkanen er ved at lægge an til endnu et eksplosivt udbrud. Bemærk de små mennesker på kraterranden.
Et par flotte fyre på kraterranden Stien den fører op på kraterranden. Bussen der kommer
ind fra venstre medbringer et dansk rejseselskab.		 Naturbadet Jarðböðin við Mývatn, med max tele,
bemærk varmeflimmeret, mindre her.
Kraterranden og det bagvedliggende vulkanske landskab - set i sydøstlig retning. Landskabet er meget præget af vulkanisme. Det høje fjeld lidt til højre for midten
er 940 m højt og jeg ved ikke hvad det hedder. Lidt bredere perspektiv her.

Fra P-pladsen er der ca. 1 km hen til det
interessante område. Denne blev hurtigt tilbagelagt ad den gode sti. Fremme ved den varme, boblende pøl kunne vi konstatere at området var betydeligt mere velbesøgt end sidst vi var her. Men det skulle dog ikke slå skår i genkendelsens glæde. Der var opslået en platform hvorfra man kunne betragte pølen og denne var da også bemandet med en del andre turister. Jeg fik mig dog møvet frem, så jeg kunne tage et panorama af det hørmende under.
Så skyndte vi os hastigt videre, ind i det friske lavafelt.

Denne hjerteformede plantevækst viser at nedrydningsprodukterne fra lavaen er frugtbare.   Så er vi snart fremme ved den varme pøl i kanten af Leirhnjúkur. Klik på dampen for close-up.
Den førnævnte varme pøl, hvis afløb man ser ovenfor. Der er mere vand i denne gang end sidst, men der havde der jo også nærmest været tørke. Se pølen - og platformen, dette billede er taget, fra den anden ende af pølen. Der er også lidt video her.

Selv om det efterhånden var 30 år siden
udbruddene stilnede af i området var
der stadig masser af varme i laven. Hvilket
udmønter sig på forskellige måder. Det man ser mest er dampen der stiger om rundt omkring i landskabet men der er også varme områder hvor det simpelthen er for varmt at opholde sig. Medens der andre steder er hulninger hvorfra der vælder behagelig luft
op - og så er der selvfølgelig også selve udbrudsspalten som strækker sig dampende
gennem landskabet. Men området har jeg jo skrevet en del om i 2012, så det er der ingen
grund til at gentage.

Dyngen midt i billedet skjuler det nu lukkede IDDP-borehul. Taget med max. tele. D.v.s. 625 mm.   Et kaotisk, varmt og stinkende område - klik for panorama.
Panorama i vestlig retning. Vi er i den sydlige ende af lavastrømmen. Den friskeste lava. fra de seneste udbrud, er den mørkeste og den slynger sig mellem ældre områder.
Bemærk det lille område med sne lidt over midten. Vi en i 550 m. højde - og det betyder altså noget på disse breddegrader.

Vi gik rundt i området et par timer og nød de fantastiske formationer, der blev selvfølgelig også filmet en del, bl.a. poserede vi i røg og damp et af de særligt varme steder. Jeg var også nede i selve udbrudsspalten og posere,
men bagefter kan jeg godt se at det var temmelig dumt, da jeg jo ikke kune se hvor solid bunden var, så det billede bringer jeg ikke - men det gik jo.
Så var det tilbage til bilen, hvorefter vi kørte
til det "Blå Lagune-agtige" naturbad med det mundrette navn Jarðböðin við Mývatn, som vi havde bestemt os for at prøve og som vi havde knipset oppe fra kraterranden.

Søren i røg og damp. Anders ditto. Jeg skulle skynde mig at tage billederne da det hurtigt blev for varmt for numsen !  
Et panorama i nordlig retning hvor det meste af lavaen fra de seneste udbrud befinder sig og det strækker sig ca. 13 km i den retning. Det anslås at udbruddene deponerede ca. 0,3 kubikkilometer lava, mod Bardarbungas ca. 1 kubikkilometer lava, senere på året.
Det føromtalte naturbad. Det er ikke så luksuriøst som Den Blå Lagune - men mindst lige så behageligt og knapt så dyrt.
Det skuffede da heller ikke og vi lå
og plaskede rundt i det dejlige, varme vand en times tid, hvorefter vi, afslappede, indtog en let aftensanretning i det tilhørende cafetaria, inden turen tilbage til Akureyri.
D.v.s. da vi nåede Myvatns sydøstre hjørne var der simpelthen så flot, at vi var nødt til at stoppe og tage billeder.
Solen skinnede ind under et skylag, som lyste rødligt og forlenede landskabet med et skær af solnedgang, selv om denne stadig var en del timer ud i fremtiden. Derefter kørte vi uden yderligere afbrydelser "hjem" til Akureyri.
Nogle pudsige hulninger/hylder i lavaen ved søen.   Bil i dekorative omgivelser.
Falsk solnedgangstemning her ved det sydøstre hjørne af Myvatn og dette panorama er i sydlig retning. Det rundede fjeld til højre hedder Sellandafjall er 888 m højt.
Det store med den flade top til venstre hedder Bláfjall og rager over 1200 m op. Vejen slynger sig gennem landskabet.