Udflugt til det geotermiske område ved Krýsuvik.
Indgangen til det store geotermiske område Krysuvik. Vejret er noget skummelt og det småregner, men det er undergrunden jo ligeglad med !
Klik evt. på det hvide skilt for at se hvad der står. Men kan godt se, at der også er geotermisk aktivitet i bakkerne bagved.
Tirsdag den 15 Juli.

På denne dag, vores første hele dag i Island,
havde jeg besluttet at vi skulle se det geotermiske område ved Krýsuvik, det er et meget stort område, som rummer flere geotermiske felter. Vi så det ikke sidst vi var i
landet så nu var chancen der. Det lykkedes at overtale den øvrige familie, men vi kom først afsted over middag p.g.a. almindelig magelighed. Vi kørte syd ud af Reykjavik
og i Hafnarfjördur drejede vi af ad rute 42.
Efter nogle km skiftede belægningen til bare at være grus, men vejen var dog stadig god.

Videre forbi den store sø Kleifarvatn og
umiddelbart derefter svingede vi ind på P-pladsen foran området. Det var nu helt overskyet og det småregnede, men vi steg fortrøstningsfuldt ud og blev budt velkommen af den efterhånden velkendte duft af. svovlbrinte. Området, som egentlig hedder Seltún, er et relativt gammelt område i den forstand at det har været velbesøgt i mange år og derfor er der anlagt en del stier og trapper i området. Muligvis p.g.a. vejret, men mere sandsynligt p.g.a. fraværet af de frygtede turistbusser (mere om det senere) var her ikke overrendt, her var bare

"almindelige mennesker" der var kommet kørende i deres biler og enkelte sågar på cykel. Så vi kunne stille roligt bevæge os rundt i området, og der var da også alt hvad hjertet kan begære i retning af varme kilder og pøle, boblende mudder og farverige aflejringer. Dog ingen geysere selvom der siges at være nogen længere inde i feltet, som dog springer uforudsigeligt. Men der blev knipset og filmet, og så besluttede vi at vi ville op til et stort dampende område længere oppe i de bagvedliggende bakker. Måske der kunne være en geyser her.

Plankebelagt gangstier, og sågar platforme hvorfra man kan betragte fænomenerne. Nogen koger æg i en lille, lystigt boblende, kogende pøl. Et farverigt, boblende mudderhul. Se det i 3D her. - og panorama her.
Den nedre del af Seltún, man ser flere smukke varme pøle og det fine stisystem.

Så vi startede opstigningen, og nu var det
godt nok slut med det luksuøse underlag, der
var bare en mudret, stenet og stejl sti opad.
Normalt skulle det jo ikke være noget problem, men det var kun mig der havde taget fodtøj på til denne opgave. Men op gik
det da. Da vi næsten var nået op til det dampende område brød regnen løs for alvor
og vi besluttede at gå ned igen, for regntøj, det havde vi jo heller ikke tænkt på. Nede i det "civiliserede" område holdt regnen op igen, og vi kunne nu beundre et par ting mere
inden vi gik tilbage til bilen.

  Der ser da godt noget skummelt ud, og et øjeblik efter
brød regnen løs for alvor. 		Et blik den anden vej i regndisen.
Et lille ophold i regnen muliggjorde dette panorama mod nordvest. Der er søen Kleifarvatn man ser i det fjerne. På P-pladsen er der bare biler - ingen busser.
Tilbage ved parkeringspladsen måtte vi konstatere at vort fodtøj var blevet godt og grundigt mudret til. Heldigvis var der nogle vaske med rindende vand bagved et par hytter, og det benyttede vi os så af til at få fjernet mudderet.
Så kørte vi videre sydpå, jeg havde egentlig tænkt mig at se et fuglefjeld ude ved havet, men det blev dømt ude p.g.a. vejens dertils
formodede, ringe beskaffenhed. I stedet rundede vi af med nogle dygtige kager og kakao i et cafeteria i Grindavik, inden vi kørte tilbage til Reykjavik.
En gammel overtro går på at der eksisterer nogle særlige fugle der dykker ned i de varme kilder.
  En farverig, varm opbuling. Klik for panorama.
Vi slutter af med dette panorama. Et ganske smuk og farverig pøl, som sikkert ville gøre sig bedre i solskin.