En tur til Haifoss.
Haifoss består faktisk af flere vandfald hvoraf det største falder 122 m ned. Det er Islands næsthøjeste af slagsen. Panorama fra en lidt anden vinkel her. Det højeste hedder Glymur som med sine 198 meters fald er noget højere. Det kræver dog en længere fodtur at nå frem til dette fald.
Onsdag den 16 Juli.

Denne dag havde vi drenge bestemt skulle bruges på en tur til Haifoss, men Birgit ville hellere snuse rundt i Reykjavik, så vi kørte først ind i centrum for at bestille snescooter tur til drengene. Vi efterlod hende så der og kørte mod Haifoss. Vejret var ikke det bedste, for det meste skyet, og med lidt småregn af og til, men vi satte fortrøstningsfuldt ud på den ca. 138 km lange tur, hvoraf de sidste 7,5 km skulle køres på en grusvej af ukendt beskaffenhed. Efter en time ad M1 og derefter ad route 32, nåede vi


afkørslen til Haifoss. Grusvejen var nu ikke nogen værdig modstander for Kuga'en og snart trillede vi ind på parkeringspladsen ved Haifos. (Video)
Der var enkelte andre biler, men ellers forbløffende fredeligt. Der var ingen af de de turistbusser, som vi lærte at frygte senere på turen. Haifoss ligger åbenbart ikke lige på
de ruter man bliver fragtet rundt på som masseturist.
Nå men vi iførte os vore støvler og regnjakker og begav os så ellers ud i området. Der var nu kommet lidt huller i skyerne og


det gav jo et mere muntert lys over landskabet. Haifoss viste sig at bestå at flere vandfald af forskellig kaliber dannet af floden Fossá der styrter ca 100 meter ned i en kløft som den sikkert selv har medvirket ved udgravningen af. (Video)
Ved det største vandfald var der blotlagt en fin geologisk profil i hele højden og her kunne
man så studere de forskellige lag landet er bygget op af. Der var aske og lavalag, men
minsandten også 3 lag søjlebasalt, som jo dannes når lavaen har rigtig god tid til at køle af. Enkelte steder lå der også stadig sne.

En ordentlig brok er styrtet ned, og bombarderes
uafladeligt af vandmasserne. 		Det mest veldefinerede lag af søjlebasalt. Det øverste lag søjlebasalt - ikke nemt at komme til.
Et 3D kig ned i kløftens dyb, bemærk den lille, naturlige
stenskulptur. 		Fauna: En fugl, lidt langt væk, dog ikke længere end at man se det er en Stenpikker.
Blomster af Almindelig Rypelyng. En meget langsomt
voksende dværgbusk. Der er også mos og lav.

Vi gik rundt et par timer i området og kiggede på flora, fauna,geologi og i det hele taget, nød landskabet, her i ca. 400 meters
højde over havet. Ind i mellem dryppede det lidt fra skyerne men det betød intet i sammenligning med synet af de flotte vandfald og omgivelserne.
Tilbage ved bilen og klædte vi om til den lange hjemtur der forløb ganske
begivenhedsløst, gennem det ganske flotte landskab.
En tur til dette smukke vandfaldssystem kan
absolut anbefales.
Den lille krybende pileart, uldpil, med de dunede blade.   Vi slutter med et blik ud i det fjerne hvor kløften
fortones sig i disen, og..
dette panorama. De bittesmå hvide totter man kan ane på den grønne skrænt, på den anden side af kløften, til venstre, er får.