Astrofoto

Allerede som 13-årig var jeg meget interesseret i hvad der foregik på himlen, en interesse jeg delte med min gode skolekammerat Torben, så for vores konfirmationspenge købte vi os et par små teleskoper, som vi brugte flittigt til at studere diverse objekter på himlen. Det var nu ikke meget man kunne se med de små teleskoper, så det blev ikke til meget mere end de klareste planeter. Vi lagde planer om at bygge et større teleskop, men pengene rakte simpelthen ikke, og med årene gled interessen i baggrunden og vi fik andre ting at tænke på. I 1985, inspireret af Halleys komets genkomst mødtes vi igen og blev enige om at nu var tiden inde til at bygge det store teleskop. Vi havde nu begge fået etableret os med hus, bil og koner men p.g.a. gode jobs, var der nu alligevel et vist økonomisk råderum.
Det skulle være en spejlkikkert og vi købte spejlene, men resten lavede vi selv, vi nåede dog ikke at få teleskopet færdigt medens komet Halley var på himlen, men færdig blev den. I et par år brugte vi så teleskopet til at kigge i, se galakser, stjernetåger og planeter. Det stod os dog hurtigt klart at visuel astronomi ikke lige var os, man kan simpelthen ikke se så meget gennem kikkerten som ønskeligt, og især ikke som billederne vi så i Astronomy & Sky & Telescope. Vi begyndte derfor at tage billeder gennem teleskopet, dette kræver jo en del udstyr, man kan ikke bare smække kameraet på teleskopet og knipse løs. Med de lange eksponeringstider der skulle til (ca. 1/2 time) skulle kikkerten følge det objekt man fotograferer meget nøjagtigt Så det kræver motorer hjælpekikkerter m.m. og vi indså hurtigt at det var smartere at bygge et observatorium hvor udstyret kunne stå permanet, så man ikke skulle bruge timer på at stille op hver gang man skulle fotografere. Så på den måde kom TOC Observatory til verden i 1989. Udviklingen er fortsat lige siden, vi har nu et større teleskop, CCD-kamera, computerstyring m.m.m meget af det selvbygget. Altsammen noget vi ikke drømte om da vi var drenge.
Jeg synes stadig at astrofoto er en fascinerende hobby, der spænder meget vidt, man er nødt til at have et godt kendskab til optik, elektronik, computer, mekanik og ikke mindst billedbehandling.
Det er kort sagt fordømt svært at lave så gode billeder som vi gerne vil, der er så små tolerancer, og så mange ting der skal køre sammen, og enhver lille fejl eller forglemmelse "straffes" nådeløst.
Herunder er der et par af vore mere vellykede optagelser, ønsker du mere information om TOC Observatory, har vi selvfølgelig en hjemmeside, den er
her : http://www.tocobs.org.

Astronomi & Astrofoto
Allerede som 13-årig var jeg meget interesseret i hvad der foregik på himlen, en interesse jeg delte med min gode skolekammerat Torben, så for vores konfirmationspenge købte vi os et par små teleskoper, som vi brugte flittigt til at studere diverse objekter på himlen. Det var nu ikke meget man kunne se med de små teleskoper, så det blev ikke til meget mere end de klareste planeter. Vi lagde planer om at bygge et større teleskop, men pengene rakte simpelthen ikke, og med årene gled interessen i baggrunden og vi fik andre ting at tænke på. I 1985, inspireret af Halleys komets genkomst mødtes vi igen og blev enige om at nu var tiden inde til at bygge det store teleskop. Vi havde nu begge fået etableret os med hus, bil og koner men p.g.a. gode jobs, var der nu alligevel et vist økonomisk råderum. Det skulle være en spejlkikkert og vi købte spejlene, men resten lavede vi selv, vi nåede dog ikke at få teleskopet færdigt medens komet Halley var på himlen, men færdig blev den. I et par år brugte vi så teleskopet til at kigge i, se galakser, stjernetåger og planeter. Det stod os dog hurtigt klart at visuel astronomi ikke lige var os, man kan simpelthen ikke se så meget gennem kikkerten som ønskeligt, og især ikke som billederne vi så i Astronomy & Sky & Telescope. Vi begyndte derfor at tage billeder gennem teleskopet, dette kræver jo en del udstyr, man kan ikke bare smække kameraet på teleskopet og knipse løs. Med de lange eksponeringstider der skulle til (ca. 1/2 time) skulle kikkerten følge det objekt man fotograferer meget nøjagtigt Så det kræver motorer hjælpekikkerter m.m. og vi indså hurtigt at det var smartere at bygge et observatorium hvor udstyret kunne stå permanet, så man ikke skulle bruge timer på at stille op hver gang man skulle fotografere. Så på den måde kom TOC Observatory til verden i 1989. Udviklingen er fortsat lige siden, vi har nu et større teleskop, CCD-kamera, computerstyring m.m.m meget af det selvbygget. Altsammen noget vi ikke drømte om da vi var drenge. Jeg synes stadig at astrofoto er en fascinerende hobby, der spænder meget vidt, man er nødt til at have et godt kendskab til optik, elektronik, computer, mekanik og ikke mindst billedbehandling. Det er kort sagt fordømt svært at lave så gode billeder som vi gerne vil, der er så små tolerancer, og så mange ting der skal køre sammen, og enhver lille fejl eller forglemmelse "straffes" nådeløst. Herunder er der et par af vore mere vellykede optagelser, ønsker du mere information om TOC Observatory, har vi selvfølgelig en hjemmeside, den er her : http://www.tocobs.org.

M27 - Planetarisk tåge i stjernebilledet Ræven. Det er stjernen i midten der har slynget alt det lysende materiale ud. Eksponeringstid 3 timer.	Den mærkelige galakse M82 i stjernebilledet Store Bjørn. De røde streamere er brintgas der er slynget ud fra galaksen. Eksponeringstid 4 timer

Den flotte galakse ngc3628 i stjernebilledet Løven. Demærk de mange små galakser under ngc3628. Samlet eksponeringstid 5 timer.	Astronomiens "brølende kronhjort i skovbrynet"", det store tågekomplex M42 i stjernebilledet Orion. Samlet eksponeringstid 4 timer

Ngc891 i stjernebilledet Andromeda - en "kantstillet" galakse, man ser den lige fra siden og støvbåndene og den centrale udbuling ses tydeligt.	I stjernebilledet med det pudsige navn Berenices hår, findes denne smukke galakse, ngc4565. Eksponeringstid 3 timer.

M1 - Også kaldet Krabbetågen - en rest efter en supernovaeksplosion. Stjernen der røg i luften kan stadig ses i midten af tågen.	M51 - En kollision mellem 2 galakser. Den blålige spiralgalakse og den gullige elliptiske galakse foroven. Bemærk de mange bittesmå galakser.
Jeg er medlem af Astronomisk Selskab - danmarks landsdækkende forening for astronomiinteresserede http://astronomisk.dk. Foreningen har forskellige sektioner specielt for de medlemmer der ønsker at gå dybere ned i en bestemt del af astronomien, som jo er en særdeles omfattende videnskab. Jeg er med i sektion for astrofoto, som bl.a afholder nogle seminarer i kunsten at forevige himmelske objekter. Senest september 2007 på Ole Rømer Observatoriet i Århus. Billedet herunder viser deltagerne i seminaret.
		J Indlæg om billedbehandling astrofotoseminar 2007afholdt af Flemming Materiale kan downloades her: Powerpoint 26MB Tekst som Wordfil Materiale (billeder etc.) 265 MB zipped (!)