Vel gennem tunnellen dukkede vi op i endnu en dal omgivet af høje bjerge og vejen gik nu
igen opad mod den Andorranske grænse ved Pas de la Casa, som både er et øjtbeliggende pas (2408m - angiveligt noget af det højeste i det europæiske vejnet) og en vintersportsby. Andorranerne havde imidlertid konstrueret en tunnel så man slap for de værste udskejelser rent vejmæssigt. Den hedder Envalira Tunnel og startede umiddelbart inden Pas de la Case og førte 2860 m gennem bjerget. På trods af at denne tunnel er kortere er det dyrere at køre igennem, hvilket måske skyldes at den går gennem en vanskelig geologi. Vi valgte igen at smutte igennem tunellen det kostede €8,60. Noget af det første vi bemærkede i Andorra, var de mange byggekraner som hver eneste flække med respekt for sig havde flere af stående af. Der var en livlig byggeaktivitet som jo tyder på gode tider. Da der var almindelig stemning for at tage til hovedstaden (Andorra la Vella) fortsatte vi ad hovedvejen der går tværs igennem Andorra, og iøvrigt er en god og velholdt vej. Vel ankommet fik vi bilen parkeret i et parkeringshus uden de store problemer, og gik så ud i byen. Vi havde ellers hørt at det skulle være nærmest umuligt at parkere i byen, og der var da også godt fyldt op i gaderne, men i parkeringshuset var der god plads. Man må sige at der ikke er mange gamle bygninger, ihvertfald ikke i forretningsgaderne. Alt så nyt og moderne ud, arkitekturen virkede dog en smule klodset efter nordisk forhold, men sådan kan de lokale vel lide det.

Vi skulle jo lige ind i et par forretninger for at se om der skulle være nogle billige ting at få - Andorra er jo toldfrit område. Men priserne bar ikke præg heraf. Ja de var nærmest på linie med de hjemlige, i hvert fald hvad angår elektronikdimser og kameraer o.l. Tøj så heller ikke billigt ud så det var lidt skuffende. Det eneste vi fik købt var nogle kager bl.a. et par store saftige ostekager, de var til gengæld gode.
På falderebet skulle vi lige ind i et lokalt supermarked for at købe nogle småting vi manglede. Her kunne vi konstatere at de havde et enormt udvalg af ost, ja faktisk havde vi aldrig set så mange forskellige slags ost før. Vi købte et lille stykke af en gedeost der så ud til at kunne overleve turen tilbage, og den var da også ganske god, viste det sig senere. Spritus & whisky så heller ikke billig ud, men pastis (Pernod f.eks.) var meget billig - kun få € pr. liter - ligesom tobak også var rimelig. Vi købte nu ingen af delene, der er ingen af os der ryger, og pastis havde vi liggende "derhjemme". Vi bemærkede dog flere fransk udseende personer der købte rigeligt ind af disse produkter.
Det var så det, vi kørte fra byen igen og returnerede samme vej som vi kom, selv om Magda gerne ville have os lokket gennem Spanien. (Det er nu vist den nemmeste vej) Vi fik tanket op inden grænsen - man kunne spare et par kroner pr. l. benzin, det var da også værd at tage med - og forlod det lille bjergland med indtrykket af det måske ikke er det mest spændende vi har oplevet, men turen dertil (og fra) er rigtig flot.

Der er lige nogle links til nogle flere billeder fra Andorra la Vella her ved siden af.