Da vi havde slappet og svedt af en times tid på hotellet var det tid til at tage til den berømte forlystelsespark Prater. Denne optræder bl.a. i filmen "Den tredje mand" og i James Bond filmen "The Living daylights" hvor Bond bl.a. tager en tur i det store pariserhjul med den kvindelige hovedperson.
Prater er en større park der ligger et stykke fra centrum - men det var dog ganske nemt at finde derud med u-bahn. Vel ankommet
kunne vi konstatere at det er en stor park med mange forlystelser. Der var dog ikke overrendt, man kunne sagtens komme til.
I første omgang skulle vi dog lige have noget

at spise - det blev "Würstel-hütte" det gik udover - de havde nogle fortræffelige pølser.
M.h.t. pølser så er der en interessant forskel i forhold til det hjemlige: en frankfurther er i DK en stor stegepølse, medens den i Østrig består af 2 sammenhængende kogepølser af størrelse som vore røde pølser - men de var nu gode. Efter maden daskede vi lidt rundt og sonderede terrænet. Der er virkelig mange forlystelser i Prater. Lige fra Segways over diverse halsbrækkende smide-rundt-maskiner til pariserhjul. Ungerne prøvede et par rutschebaner, inden de fik mig lokket op i en særlig halsbrækkende een af slagsen.

Jeg kan godt lide rutschebaner - men denne her var nu alligevel lige på grænsen. Den var ikke så stor men vred og vendte sig i alle rummets dimensioner. Først blev man kørt baglæns op til banens højeste punkt der var så stejlt at man måtte kæmpe for at ikke at hænge og slaske ud over bøjlen. så blev vognen sluppet og det gik i rasende fart gennem alle krummelyrerne og da man, efter hvad der føltes som en evighed, nåede enden, tog man så lige hele turen baglæns igen....
Opildnet af rysteturen lykkedes det mig at lokke den øvrige famile op i det store pariserhjul. Efter at have betalt i dyre

domme for billetterne, blev vi også lige fotograferet, det var naturligvis frivilligt om man ville købe billedet, men vi (jeg) lod os overtale - det var nogle søde piger der passede biksen. Så kunne vi borde en af gondolerne - som nu mere lignede en mellemting mellem en jernbanevogn og et arbejdsskur med en bænk i midten - allerede delvis udfyldt af en østeuropæisk talende famile. I sin iver efter at få sig mænget ind på bænken, lykkedes det Birgit at sætte sig på den østeuropæiske kones hånd - hvilket affødte megen morskab.
Nå men så kørte hjulet, og det var en meget

Fredag den 3.7
Idag havde Birgit bestemt at vi skulle se det berømte slot Schönbrunn hvor Kejser Frans-Josef og kejserinde Elisabeth (Sissi) jo residerede. Selve historien om de to er
ganske interessant, men det skal vi ikke komme ind på her, blot nævne at Sissi var en særdeles aktiv dame der rejste rundt på kryds og tværs i riget, bl.a. har hun været
på Schmittenhöhe hvor der er rejst et lille kapel til minde om hendes besøg.
Så efter den sædvanlige gode morgenmad var det afsted til U-bahn igen og derudaf.

Det var varmt og fugtigt og overskyet - rigtig tordenluft.
Scönbrunn ligger lidt uden for byen så det var en lidt længere togtur end sædvanlig, og da vi havde givet os god tid med morgenmaden o.s.v. var vi først derude ved middagstid. Man skal naturligvis betale for at se slottet og der er forskellige billetter (priser) efter hvor meget man ville se (betale) . Vi bestemte os for the "imperial-tour" (35€ ialt) som vist dækkede det mest nødvendige. Som det ses af billedet ovenfor var vi ikke alene på pladsen, så turen inde i slottet var lidt stresset, men det lykkedes os at få set det

Den sidste aften i Wien skulle vi ud at spise med kniv & gaffel. D.v.s. vi skulle have en rigtig wienerschnitzel. Så vi tog igen U-bahn ind til centrum for at finde en passende leverandør af sådanne schnitzler. Det havde regnet sidst på eftermiddagen og det smådryppede stadig, men det var fredag aften så der var mange i byen. Der gik derfor også en del tid med at finde et passende spisested hvor man kunne komme til.
Det endte med FiglMüller som frækt pralede af Wiens berømteste schnitzel. Her var også mange mennesker så vi måtte lige vente lidt inden vi fik anvist et bord i den hyggelige

kælder. Alle ville have schnitzler, så det bestilte vi, samt brasede kartofler og salat der skulle bestilles separat. Derudover et stort glas øl / cola. Da schnitzlerne m.m. dukkede op i løbet af forholdsvis kort tid, måtte vi konstatere at de var enorme og særdeles lækre. Det gik nu op for os hvorfor tilbehør bestilles separat idet de fleste kun med nød & næppe kan klare schnitzlen ! Så det var kun mig der kunne spise op. Men lækker det var den ! Så fik vi lige en bette øl på en af de talrige udskænkningssteder inden vi mætte og tilfredse tog tilbage til hotellet for at gøre klar til den videre færd ud i landet næste dag.

Lørdag den 4.7
Så skulle vi jo videre ud i landet. Det skulle jo foregå v.h.a. en bil som vi havde lejet hjemmefra, med afhentning i lufthavnen, det var mest praktisk, da vi jo skulle tilbage dertil om 14 dage. Vor taxi ankom i god tid til lufthavnen, hvor vi skulle hente bilen kl 10:30. Det tog godt en times tid, før vi kunne komme til ved skranken hos biludlejningsfirmaet, idet der lige var ankommet et kontingent israelere, der først skulle betjenes. Men til sidst kom vi dog til. Vi havde bestilt en Opel Vectra, men først prøvede de at prakke os en mindre bil,

en Opel Astra - på. Efter en del parlamenteren foreslog de en Fiat Croma og det sagde vi ja til. Da vi havde slæbt alt vort pik-pak hen til parkeringshuset, viste det sig at være en rigtig lækker bil med god plads og 2-zonet klimanlæg o.s.v. Vi snakkede lige kort med en af de israelske familier, der også var nede at hente bil - de var utilfredse med den lille BMW de havde fået udleveret, så de skulle op og klage. Men vi lastede Croma'en, monterede GPS'en og kørte fornøjede fra Wien i retning St. Martin, medens vi snakkede om at man sagtens kunne bruge mere tid i Wien.