Weisssee Gletscherwelt

Weisssee , panorama fra det store snefelt ved søen. På knolden i midten af billedet Rudolfshütte. Bemærk vandringsmanden i 3 eksemplarer.

Søndag den 12.7
Jeg havde i nogen dage haft kig på området omkring Weisssee, som er en opstemmet sø i 2300 meters højde. Området kaldes også "Weisssee Gletscherwelt" og rummer en
del gletschere, høje tinder og et væld at afmærkede vandre- og klatrestier, lige guf for "bjerggederne". Jeg havde især bemærket et par stier markeret som"Gletscherlehrweg" på kortet. Det lød jo lovende da et af målene med årets udlandsrejse netop var at se, røre og komme op på nogle gletschere. Jeg synes at gletschere er fascinerende fænomener og da vi ikke har været i nærheden af dem på vore tidligere udlandsrejser, var sagen jo klar.

Det er jo heller ikke godt at vide hvornår de helt forsvinder i den tiltagende klima-hype der plager vor jord for tiden. Det viste sig nu at rygterne om gletschernes snarlige død var noget overdrevne, men mere om det senere.
Ydermere var turen derop med svævebanen "Weisssee Gletscherbahn" gratis ifølge vor Salzburgerland Karte, til gengæld var bilturen derhen temmelig lang, men vi havde jo en god bil. Så i dag skulle det være. Vi satte ud fra St.Martin i solskinsvejr og ca. 20°.
Turen gik nogenlunde begivenhedsløst til Uttendorf hvor man drejer mod syd og kører ca. 30km op gennem Stubachtal.

Herunder: Dalstationen

Et kortudsnit over området.

Det var en fin fin alpevej hvor det sidste stykke var velforsynet med hårnålesving. Vi nåede vi Enzingerboden hvor dalstationen på Weisssee Gletscherbahn befinder sig - kl 11:45. Det var nu blevet mere overskyet, men vi løste billetter - som ganske rigtigt var gratis og fik os møvret ind i en kabine - og så gik det ellers opad. Banen er så lang at den er delt op i to så der er en mellemstation ved Grün See, men v.h.a. et sindrigt system bliver man hægtet af den ene bane og hægtet på den anden uden at man skal stige ud. Så gik det videre opad, det var en flot tur der varede ca. 25 min.

Endestationen ligger lige ved Rudolshütte, der - det lidt ydmyge navn til trods, nærmest kan betegnes som et højfjeldshotel. Smukt beliggende på en bjergknold med udsigt over Weisssee og det omkringliggende bjergområde med gletschere og spidse toppe. Det første vi bemærkede var at der lå masser af sne i felter rundt omkring søen men også op ad bjergene. Søen - som er en kunstig opdæmmet sø og som udnyttes til vandkraft - var ikke fyldt helt op, hvilket vi undrede os noget over, da det jo ikke havde skortet på nedbør den sidste måneds tid, der lå også en masse is og flød rundt.

220° panorama fra gletscheren Ødenwinkel Kees til venstre, over Weisssee i midten, til Rudolfshütte til højre i feltet. Bemærk de bittesmå mennesker rundt
omkring i den store natur.

Men en forklaring kunne være at der simpelthen ikke var smeltet så meget sne & is som der plejer på denne årstid.
Vi havde valgt stien syd om søen - tæt ved bredden, men først skulle vi lige ned fra bjergknolden og over et vandløb via en slags dæmning forsynet med med et overløb under. Der var nu intet vand i men et skilt advarede om at de kunne komme temmelig pludseligt, så man skulle ikke rode rundt i det tørlagte vandløb. Det viste sig at stien efter dæmningen var blokeret at sne - så det måtte man bare gå over - det var nu heller ikke noget problem.

Ude af sneen fortsatte stien hen forbi nogle
sne/isfelter med højst besynderlig is - spaghetteis kaldte vi det fordi det åbenbart var sammensat at en kasse små lodrette ispinde (i ordets bogstavelige forstand) som man let kunne pille fra hinanden. Det havde vi ligegodt ikke set før, men efter at moret os med det et stykke tid fortsatte vi ad stien som blev lidt mere udfordrende idet det skrånede temmelig meget ned mod søen og de steder hvor der lå sne var der en reeel risiko for simpelthen at rutsje ned i den iskolde sø hvis man mistede fodfæstet. Så det gjorde vi os umage for ikke at gøre.

Det var efterhånden blevet helt overskyet og det begyndte også at dryppe lidt, hvilket udløste en del eder fra undertegnede, men det holdt nu hurtigt op igen. Efter en halv times gang, nåede vi frem til et større snefelt, der med lidt god vilje godt kunne minde om en gletscher, det tror jeg nu ikke det var, blot en masse sne der ikke var smeltet endnu. Vi bemærkede nogle skikkelser der bevægede sig rundt i snefeltet og plantede pinde i sneen. Det viste sig at være en delegation fra University of Leeds, som var i gang med nogle undersøgelser af sneen og isen.

Der er sne på stien...

Det er der ikke her.

Man ryger lige i baljen hvis man glider her, der er stejlere end der ser ud til..

Der forskes i sneen.. Klik for panorama

Meningen var så at vi skulle krydse snefeltet og fortsætte op af en bjergside til vi nåede Sonnblick Kees - som er en rigtig gletscher. Men nu synes Birgit det kunne være nok og at vi burde vende om. Det gjorde vi så - på tilbagevejen fik vi taget yderligere en masse billeder og kigget lidt på alpeblomsterne, og den lokale geologi. Næsten tilbage ved Rudolfshütte bemærkede vi en mindeplade på klippen. Der havde åbenbart været en "nebenlager" her under krigen, hvor adskillige fanger sled og slæbte under umenneskelige forhold. Ak ja selv her i den smukke natur var der spor fra en ond fortid.

Der var god tid inden den sidste gondol ned afgik, så vi gik ind cafeteriet og fik en gang apfelstrudel & kaffe/cola. Medens vi sad og snakkede over strudel'en begyndte en skummel plan at tage form i mit hoved, vi skulle herop igen i morgen og bestige Medelzkopf, en af toppene i området...
Vel nede igen bemærkede vi at os med den sarte hud var blevet let solskoldede hvilket vi undrede os over idet solen jo kun havde været fremme en 5-10 minutter ialt, ellers
havde der været det man kan kalde "lyst gråvejr" det meste af tiden. Så vi blev enige om at smøre godt med sololie på næste gang.

Herunder: Et billede fra tilbageturen, i "sprækken" mellem bjergene ses nogle endnu højere bjerge i det fjerne.

Fra venstre mod højre: Grosses Wiesbachhorn (3564 m), Bratschenkopf (3413 m)
& Klockerin (3419 m). P å toppen af BratschenKopf anes et kors.

Herunder: Panorama i sydlig retning, til venstre for midten gletscheren med det pudsige navn Öedenwinkel Kees. Klik på de orange prikker for close-ups, eller klik et tilfældigt andet sted i billedet for panorama i højere opløsning.