Salzburg
Panorama over Salzburg fra Festung Hohen Salzburg
Onsdag den 8.7

Vi har ikke været i Salzburg før, og byen er jo berømt p.g.a. musikken (Mozart) og skulle også være ganske flot med masser af gamle bygninger, så det var jo klart at den skulle vi se.
Vejret denne dag var nærmest det man kan kalde almindeligt dansk sommervejr. Temp omkring 20 grader og vekslende
skydække med lidt byger.
Turen til byen gik uden problemer, og selvom vejen ind mod centrum var ganske kringlet lykkedes det os alligevel at ramme ned i det
centrale underjordiske parkeringshus


(Altstadtgarage) - i første forsøg.
Vel ude skulle vi først finde et sted at få udstedt nogle Salzburgerlandkarte. Disse kort giver rabat mange steder, enkelte endda 100% så det kan godt betale sig at lægge de ca. 40 € det koster pr. snude - hvis man ellers er nogenlunde aktiv, og gerne vil opleve noget.
Der var tydeligvis gang i nogle forberedelser til noget festival - flere sjak var igang med at banke scener og tribuner op. På et tidspunkt medens vi var på vej ind i en kirke, væltede
en enorm jernplade og ramte gulvet et par
meter bag os med et gigantisk brag - havde


der stået et lille barn der hvor pladen smækkede ned havde det med garanti været fatalt.
Efter denne forskrækkelse skulle vi se hovedgaden i byen Getriedegasse - hedder den - og den er berømt for sine specialforretninger. Desværre var der mange andre der havde fået samme ide, så der var et mylder uden lige. Det passede ikke os drenge så godt - men vi fik da set et par forretninger bl.a. en påskeægsforretning, men en forretning udelukkende med juleting var der selvfølgelig også.

Mozart hus, som var - ja et hus med lidt
effekter, plancher og souvenirs - deriblandt de allestedsnærværende Mozartkugler - fik vi da også set.
Vel ude af mylderet igen, skulle vi se Festung Hohensalzburg der troner et godt stykke over byen. Der går en slags bane derop - som koster kassen - så vi tog den på gåben istedet. Trods frygt for det modsatte viste det sig nu at være en ganske let opstigning.
Efter at have betalt entreen kunne vi så gå på opdagelse i borgen som viste sig at være et enormt kompleks, med flere udstillinger, Bl.a. en om Die Tiroler Front under første
På vej ind i Getriedegasse Borgen over byen - manden på kuglen er en figur.
Støn! Jo - vejen op er stejl - men ikke særlig lang. Fra borgen er der frit skud ud over Salzburg. Et gammelt våben: Pistol m. økse. Fikst !

verdenskrig hvor Østrig sloges med Italien om Sydtyrol, en krig som Østrig jo - som måske bekendt- tabte - og derfor er Sydtyrol den dag i dag en del af Italien.
Der var også en kunstudstilling, samt en om gamle våben og musikinstrumenter.
- Så der var rigeligt til resten af eftermiddagen, men da vi godt trætte i benene skulle ned igen viste det sig såmænd at vore nysindkøbte Salzburgerlandkarte gav gratis befordring med banen - så den tog vi ned.
Vi rundede dagen af med nogle gigantiske hot dogs i en af lokale cafeer inden vi tog tilbage til St. Martin.

Et godt råd: Godt nok var der mylder i de centrale dele af byen, men det bliver langt værre eftersom feriesæsonen skrider frem.
I slutningen af juli/august hørte vi at man simpelthen havde spærret byen for indkommende trafik p.g.a. den store tilstrømning. Så vil man besøge denne spændende by i sommerferieperioden - så gør det så tidligt som muligt på sæsonen.
En rigtig flot kakkelovn Træskulptur af en soldat i fuld størrelse se ham i 3D her.
Et par interessante stykker fra "Die Tiroler front" - en 1-punds kanon, og den tids skudsikre vest. De invalides trøst: Et Møllespil, endda i officiersudgave !!