Videre ud i landet.
En del af anlægget på kraftværket Hellisheidi (Hellisheiðarvirkjun) - Islands største med en elektrisk effekt på 300 MW og 500MW varme i form af varmt vand der ledes til Reykjavik. Rørene, der bringer det varme vand/damp fra borehullerne frem til anlægget, ses i midten af billedet, mellem bakkerne.

Søndag den 15 juli.
Så var det tiden til at sige farvel til Reykjavik og køre videre ud i landet. Denne dag skulle vi kun til hotel Hekla hvilket man mageligt kan klare på et par timer. Så vi kunne sagtens nå
at se de berømte islandske håndskrifter inden vi forlod byen. Desværre måtte man ikke fotografere på lokationen, så der er ikke nogle billeder at vise derfra. Men det var da spændende at se de gamle bøger, der bl.a. indeholder dokumentation for vikingernes
udforskning af Nordamerika og deres konflikter med de lokale.
Efter at have brugt en 2-3 timer på det, kørte vi ud af byen og videre østpå mod hotellet.
Ca. 20 øst for byen stod der en skilt ved vejen
"Besøg Hellisheidi kraftværket - åben" stod der. Det var lige sagen, så vi svingede til venstre og efter et par km dukkede kraftværket op. Det islands nyeste og største
geotermiske kraftværk. Det kostede godt nok penge at komme ind, men vi betalte gladeligt
og blev modtaget af en entusiastisk herre, der
fortalte løs om kraftværket.

Vi fik bl.a. at vide at man tilsætter små mængder svovlbrinte til det varme vand, inden det forlader værket, for at beskytte
rørene mod korrosion. Det var forklaringen på svovlbrintelugten fra de varme haner i Reykjavik.
Værket er tydeligvis noget, islændingene er stolte af. Det er da også et imponerende anlæg, med adskillige turbiner og generatorer og diverse udendørs anlæg, ombølget af svovlbrintedunst. Denne dunst der i
island er duften af penge !

Ellers er der en udsigtsplatform, hvorfra man
kan iagttage de forskellige udendørs dampudskillere, varmeveksler, kølere o.l.
Et fint videoanlæg fortæller om stedet og virkemåden og der er også en jordsskælvs-
simulator, hvormed man kan høre, og til dels mærke jordskælv af forskellig styrke.
Jordskælv er jo en dagligdags forteelse i landet p.g.a. placeringen. De fleste jordskælv er ganske svage og kan dårligt mærkes, men ind i mellem kommer


også nogen med noget mere punch.

Der er også udsigtsvinduer ud over maskinhallerne, så man kan iagttage maskineriet i funktion.
Efter at have hygget os med det nogle timer,
var det tid at køre videre til det næste
overnatningsted, Hotel Hekla. Turen dertil
forløb uden problemer ad gode veje og vi
ankom sidst på eftermiddagen.
Med sin beliggenhed 42 km vest for vulkanen
Hekla, er hotellets navn måske lidt misvisende, men sandt er det dog, at der er
er fin udsigt fra hotellet, over floden Þjórsá, til
Hekla. Hotellet var dog udmærket, bygget mest i rødmalet træ, og værelserne var fine.
Dog var vi drenge lidt skuffede over, at der ikke var bacon og æg til morgenmaden, som
man ellers reklamerer med.
En 45 MW turbine / generator. Birgit ved siden at et blad fra lavtryksturbinen, der udnytter den ikke helt så varme damp. En gave fra en taknemmelig leverandør at hardware
til anlægget.
Efter aftensmaden kørte vi en tur mod nord
for at finde en ruin af en vikingegård, der var
gravet fri af asken fra Hekla, der havde begravet den for mange hundrede år siden.
Det måtte vi dog opgive, fordi vejen derind var meget ringe, vi kunne simpelthen ikke nå det.
Til gengæld fik vi optaget nogle flotte billeder af Hekla.
Sa vi kørte tilbage, det var ved at blive sent, så efter en godnatøl tørnede vi ind. Turen
næste dag til Höfn, var noget længere, end den vi havde kørt denne dag, så vi skulle være friske.
Hotel Hekla i dejligt solskin.   Udsigten fra restauranten på Hotel Hekla, navnet er
måske ikke helt ved siden af - alligevel.
Vi runder af med dette aftenpanorama mod øst fra vejen nord for hotellet. Det er floden djorsa (Þjórsá) i forgrunden, og keglevulkanen Hekla dominerer i baggrunden. Klik på denne for close-up.