Torsdag den 19. juli

Akureyri er med sine ca. 18.000 indbyggere
den største by i Island, uden for hovedstadsregionen. P.g.a. sin nordlige beliggenhed, kun knapt 90 km. syd for polarcirklen kaldes den også for Nordislands
hovedstad. Trods beliggenheden har byen alligevel et forbløffende mildt klima, takket
være Golfstrømmen og sin skærmede placering dybt inde i Eyjafjörður.
Byen har også et universitet "Háskólinn á Akureyri", der blev grundlagt i 1987, har 4

fakulteter, ca. 1400 studenter og 180 ansatte,
hvilket er ganske forbløffende byens beskedne størrelse taget i betragtning.
Byen er også udstyret med en ganske velassorteret botanisk have, med ekemplarer
fra den islandske og andre landes flora.

Men vi ankom til byen onsdag aften efter den
lange tur fra Höfn. Igen havde jeg lejet os ind ved "Iceland Summer" og igen blev vi ikke skuffede, da der stod en fuldt udstyret villa
parat til os.

Eneste problem var at der var noget varmt, hvilket måske skyldtes at der
havde boet nogle spaniere før os. Det lykkedes dog at efter nogen bøvlen at få skruet ned på en antagelig temperatur.
Vi pakkede ud og fik lidt sen aftensmad inden
vi tørnede ind.
Næste dag ville vi drenge ud at studere geologien omkring Myvatn, men Birgit ville hellere blive hjemme og se på byen, så det fik hun lov til. Så kunne hun jo også lige købe ind.

Næste (og sidste dag) i Akureyri havde
vi afsat til at få set byen og den meget omtalte
botaniske have.
Det var nu blevet et solidt gråvejr, men det regnede da i det mindste ikke.
Byen er en spændende blanding af en, noget kaotisk, men alligevel charmerende, sammensætning af huse, udført i vidt forskellige stilarter, i kontrast til det omkringliggende øde landskab.

Byens havn besøges jævnligt af krydstogtskibe, og der lå da også et da vi kørte forbi - på vejen til den botaniske have.
Haven som rummer eksemplarer af den islandske flora, men også en del "udlændinge" var ret imponerende, især den nordlige placering taget i betragtning. Sågar en solsort sad og sang i træerne - medens
et par ravne sad og "krårkede" - ja hvad skal
man ellers kalde det - i det fjerne.

Tilbage i huset skulle vi jo have aftensmad, og til forret havde Birgit købt nogle, tilsyneladende, lækre skiver røget hvalkød. De smagte forsåvidt godt, men havde en underlig bismag af cigaretskodder. En granskning af etiketten, sammenholdt med islandsk/dansk-ordbogen, afslørede at kødet var røget over ulmende fåremøg... ja så havde vi da også prøvet det.
Så skulle vi bare have købt ind og forberedt
os til turen ind i højlandet næste dag.