Hochalpenstrasse og Franz Josefs Höhe
Netop ankommet: Udsigten fra P-huset, toppen af Grossglockner er indhyllet i skyer, det snedækkede bjerg længst henne til højre i billedet hvor gletscheren vælter
sig ud over klippekanten hedder Johannisberg,. Vi så det fra den anden side under bestigningen af Medelzkopf nogle dage før.

Fredag den 17.7
Som sidste punkt på programmet i Østrig i denne omgang havde vi valgt en tur op ad HochalpenStrasse til Franz-Josefs-Höhe og Pasterzegletscheren.
Med lidt held skulle vi også kunne få set Østrigs højeste bjerg - Grossglocker.
Så afsted igen fra St. Martin. Vejret var stadig temmelig varmt - vel en ca. 25° da vi tog afsted og letskyet. Så det så jo lovende ud. Men ifølge vejrudsigten var der sidst på dagen risiko for kraftige tordenbyger. Men foreløbig så det jo godt ud.
Turen til Ferleiten - hvor Grossglocker Hochalpenstrasse begynder - forløb uden problemer. Her betaler man for at komme ind på vejen - det er en betalingsvej og den er også lukket om natten - ligesom svævebanerne. Dog lukkede man her ikke før midt på aftenen.


28€ - må man bøde for fornøjelsen, til gengæld er parkering m.m. gratis. Vi betalte og kørte ind på vejen som man må sige er særdelse velholdt og velbygget, det første vi lagde vi lagde mærke til var de horder af motorcykler der også var på vejen, ja der var faktisk flere af dem end der var biler. Det er åbenbart den helt store dille at køre ad Hochalpenstrasse på motorcykel. En del cyklister synes åbenbart også at det var en fed udfordring at køre op til Hochtor i 2500 m højde, jeg synes nu det grænser til selvpineri, men det er jo helt deres eget valg.
Vejen er selvfølgelig velforsynet med hårnålesving og det går stejlt opad, men den var såmænd ganske let at køre på. Langs vejen var der med rund hånd anlagt holde/parkeringspladser på de steder hvor udsigten var særlig flot.


Vi holdt dog kun een gang, et særligt flot sted en kilometer før Fuscher Törl for at nyde udsigten og tage billeder, vi skulle vi først og fremmest til Franz-Josefs-Höhe, og helst medens der var sol på, så vi kørte hurtigt videre.
Kl 12:30 nåede vi det højeste punkt på vejen, Hochtor i 2.500 m.o.h - man kører gennem en par 100 meter lang tunnel - og så begynder det at gå nedad igen. Lige efter kl 13 nåede vi frem til Besucherzentrum Fr.-Josefs-Höhe over Pasterzegletscheren. Det er et større anlæg med hoteller, restauranter og minsandten også et stort parkeringshus som ovenikøbet var gratis - vi kørte ind og fandt hurtigt en plads at parkere bilen.Så var det på med jakkerne og det tunge fodtøj, for der var jo noget køligere her 2400 m.o.h.

180 ° panorama fra Grossglocker Hochalpenstrasse umiddelbart før Fuscher Törl. Der er udsigt til flere 3000-metere. Til venstre, i skråningen op mod den nye vej,
anes den ældgamle Römerweg zigzagge sig op. Fuscher Törl er det tårn man aner i det fjerne over vejen. Klik på tårnet for zoom.


Det var nu blevet mere overskyet og toppen af Grossglocker var skjult af skyer, men der var da stadig stykker med blå himmel. Gletscheren kunne man da også sagtens
se, den er meget imponerende. Jeg ville gerne have været nede at gå på den, der er både en sti og, for de dovne, en lille bane, men det var der absolut ikke stemning for. Især da det så ud til at skyerne trak sig mere sammen, og der var jo truet med kraftige tordenbyger, og ihukommende uvejret på Dachstein forleden dag o.s.v. - så deeet... I stedet satte vi os ind i cafeteriet for at få noget at spise. Det kunne jo være skyerne lettede i mellemtiden.
Folk går rundt nede på gletscheren...   For de dovne er der jo den lille bane...


Det gjorde de nu ikke, så vi nøjedes med at daske rundt på lokationen, og medens Birgit og ungerne aflagde et langt besøg i en af de lokale souvenirbutikker gik jeg rundt og filmede og tog billeder.
Da de langt om længe kom ud igen gik vi rundt langs kanten af bjergsiden for at kigge efter murmeldyr, der var flere steder opsat skilte pegende ned på skrænten med teksten "Murmeltiere", og minsandten der sad et fint eksemplar en 50 meter nede. Det var første gang vi så et murmeldyr i naturen. Det er nu nogen sjove fede gnavere. Som åbenbart også udnyttes i naturmedicinen.....


Efterhånden kunne vi godt se at det trak sammen til uvejr, så vi begav os til bilen og forlod stedet kl 15:30.
Lidt skuffede måske, for der er mange stier i området, Bl.a. den den fine sti, Gamsgrubenweg der går mod vest oppe af dalsiden og hvor der er nogle tunneller med kunstværker i. Det kunne også have været sjovt at komme ned på gletscheren og Grossglockner så vi heller ikke, men man kan jo altid håbe på at komme tilbage en anden gang hvor forholdene er mere gunstige. Der er ihvertfald nok at beskæftige sig med i området

Herunder: Gamsgrubenweg slynger sig langs dalsiden ud i det fjerne. Man kan se en flere tunnelåbninger på den første del af vejen. Ude i det fjerne er der en lille
afstikker ned til Hofmannshütte. Endnu længere ude kan man lige skimte Oberwalder Hÿtte på den anden bjergknold fra venstre.


Det holdt tørt til vi nåede Hochtor - da vi kom ud af tunnellen blev vi mødt af et knaldende lyn, der ramte en nærliggende bjergknold, og nu begyndte det at tæske ned med regn og hagl ledsaget af voldsomme vindstød. Medvirkende til dramatikken var en sky der begyndte at hvirvle rundt, som om den havde tænkt sig at blive til en skypumpe. Det blev dog ved truslen, men regnen, haglene, tordenen og vindstødende fortsatte ufortøvet: Der var nu ved at udbryde panik på bagsædet, med krav om at holde ind, men vi fortsatte stille og roligt idet jeg havde en fornemmelse af at det var bedre at komme


ned i en fart frem for at holde stille oppe i højderne i flere timer, indtil det behagede uvejret at rase ud. (Video 8,5MB)
Da vi omsider nåede ned i dalen stilnede uvejret da også af, men man kunne se at det fortsatte oppe hvor vi kom fra.
Resten af vejen til St. Martin smådryppede det, men man kunne se at uvejret også havde hærget her, og vi kunne se at der stadig var gang i den længere mod øst, og da vi
nåede St. Martin kunne vi godt se at det havde været voldsomt her. Den lokale bæk var i vildt oprør og der lå sand og grus og flød på vejen.


På den lille stejle stump vej det sidste stykke op til huset, gik folk og ryddede sten, træstykker og lignende effekter væk, som den voldsomme regn havde trukket med ned af bjerget. Det viste sig at strømmen også var gået, men den kom dog igen efter et par timer, så vi kunne få lavet mad og hævet penge i den lokale automat.
Det var så den sidste hele dag i Østrig i denne omgang, og man kan selvfølgelig sige at det var træls at vejret delvist spolerede fornøjelsen, men på den anden side er det jo også spændende at opleve naturens rasen.


Et "close-up panorama" mod vest ogJohannisberg. Der er flere isstrømme der vælter ned i dalen fra højereliggende gletschere, hvilken giver tegningerne i isen,
der er ca. 5 km i luftlinie hen til enden af dalen.