Tórshavn, Færøernes hovedstad.
Et blik ud over havnen i Tórshavn i sydvestlig retning. De røde huse ligger på Tinganes, den gamle bydel og Færøernes administrative centrum. Færgen sejler til Nolsoy - en lille langstrakt ø - adskilt fra "fastlandet" af et par kilometer hav. Der er høj sol, men der driver tågebanker ind fra havet, hvilket er ganske almindeligt.

8 Juli.

Det tog det meste af en times tid inden vi
under GPS'en kyndige vejledning nåede vor destination i den sydlige ende af Torshavn.
Det viste sig at være et anneks til en større villa, hyggeligt og velindrettet i 2 etager, med kig ud over havnen. Vi fik hurtigt slæbt bagagen ind og så smuttede jeg ned på tanken for at se om de havde noget spiseligt. Det havde de, så vi fik et sent aftensmåltid, inden
vi pakkede ud og gjorde klar til næste dag,
hvor vi skulle se byen.

9 Juli.

Næste morgen vågnede vi op til det fineste solskinsvejr, så efter en solid morgenmad,
og efter at have siddet lidt ude i solen,
kørte vi ind i byen. Vi parkerede bilen nede
på havnen, ved færgelejet og vandrede op
ad skrænten for at se det hus Birgits bror boede i da han var udstationeret på Færøene i 90'erne. Det viste sig at være et flot hvidt
hus, som med sin beliggenhed øverst på skrænten ned mod havnen havde en fantastisk udsigt.



Derefter var det den gamle bydel, Tinganess, der, som navnet antyder ligger på et næs, der
stod for tur. Den viste sig at være velbevaret med hyggelige, gamle træhuse med græstag.
Mange af den svenskrøde. Yderst på næsset
regeringsbygningerne, og alleryderst, i en stor
rød bygning holder det lokale parlament, Lagtinget til. Lagmanden, den lokale statsminister, har også kontor på næsset.
Derefter gik turen ind i byen, hvor vi bl.a. besøgte den berømte H.N. Jacobsens
boghandel.

Vi sidder lidt i solen, inden vi tager ind i byen. I
baggrunden skimtes havnen.
Havnen med tele. Bemærk varmeflimmeret, et kvarters
tid senere var havnen dækket af tåge.
Solbrillerne luftes i det klare sollys. Om man kan
blive solbrændt på Færøerne ?- Ja det kan man.
Huset Birgits bror boede i. Et typisk hus på Tinganes. Hyggeligt ser det ud. Et par bænke foran Lagtinget er godt placeret for at
spejde ud over havet.
Gade på Tinganes. Det skarpe sollys i kombination med solen ret lave højde på himlen giver nogle lange skygger og voldsomme kontraster. Heldigvis kan Photoshop
hjælpe lidt på det. Bemærk fucksia'en bag det hvide stengærde, dene plante trives på øerne og er plantet i mange haver o.l. steder.

På den anden side af næsset passerede vi "Sosialurin" som Gintberg gjorde sig lystig over, da han var på Færøerne for at gøre grin med de lokale. Sosial-urin har dog intet med urin at gøre, men betyder blot "Den Sociale" på dansk, og er Færøernes største avis.
Nå - videre ned på bryggen, her var der liv og glade dage, der er nemlig flere værtshuse og cafeer i husene langs kajen. Vi var efterhånden blevet lidt sultne og tørstige, så vi fik tilkæmpet os en plads på et af de udendørs serveringssteder, og fik en øl og en sandwich. Priserne var såmænd ikke værre end hjemme på Åboulevarden.

På bryggen, Undir Bryggjubakka, hedder gaden.
Yderst til højre "Brættet" hvor man køber frisk fisk.
Kirken indvendig, klik på skibet eller alteret for forstørrelse, her for at se den anden vej. Kirken fra første sal.

Den gamle domkirke, Havnar Kirkja, som jo ligger lige bagved bryggen, er ret beskeden, men det er jo heller ikke så stor en by der skal serviceres.
Efter dette marathon skulle der handles ind.
Først trak jeg dog lidt penge i en automat. Det pudsige ved pengene her er iøvrigt at mønterne er de samme som i Danmark, men sedlernes motivside er med færøeske motiver, men er ellers af format og
diverse sikkerhedsanordninger ganske som de danske. Værdien er også den samme og man kan gå ind i enhver bank (hvis denne da
ellers har kasse..)

og frit få dem vekslet til danske og omvendt.
Så gik turen til det velassortede indkøbscenter "Miklagardur" i den nordlige
ende af byen, for at proviantere, og da man ikke kan købe alkoholøse drikke i "almindelige" butikker, måtte vi videre til "Rúsdrekkasøla Landsins" som det lokale spritmonopol hedder, for at få fat i nogle gode øl. Færøerne har et noget anstrengt forhold til alkohol, lidt ligesom Sverige og Norge.
Butikken var dog ganske velassorteret, både
med lokale øller og udenlandske, og selvfølgelig også stærkere drikke.

    Lige et blik over værftet og udover de mere moderne
bygninger i byen.
Skansen i Thorshavn, det er et fæstningsanlæg der blev bygget for at holde pirater væk. De to rustne kanoner af mere moderne tilsnit, stammer fra anden verdenskrig, da
englænderne havde sat sig på øerne. Det er øen Nolsoy ude i havet til højre i billedfeltet. Klik på denne for at se den i sin helhed.

Nogle dage efter, på vej hjem fra Klaksvik,
havde vi lige tid til at se det gamle skanseanlæg der blev anlagt for nogle
hundrede år siden for at beskytte mod pirater. Anlægget er smukt placeret og sådan, at man derfra kan bestryge indløbet til havnen.
I dag bruges anlægget ikke mere, men er heldigvis bevaret, som vidnesbyrd om mere
ufredelige tider.

Denne, noget medtagne, planche fortæller historien
om skanseanlægget.
  En anden del af skanseanlægget.
Panorama indover Tórshavn og omegn, i nordlig retning, optaget den sidste aften vi opholdt os på øerne.