Grábrók og videre til Akureyri.
Panorama mod øst, fra kraterranden, bemærk de underlige brækkede lag. Yderst til venstre ses en stump vej der grener sig af fra Ringvejen, men slutter meget brat.

Lørdag den 19 Juli.

Så var dagen kommet hvor vi skulle videre til
Akureyri. Desværre var det også den mest regnfulde dag på turen, så vi måtte pakke bilen i øsende regnvejr. Vi kom dog af sted uden problemer og satte kursen mod nord
ad ringvejen, for denne gang ville vi køre vest om mod Akureyri.
Vi tog (betalings)tunnellen under Hvalfjörður og efter en spisepause på tanken i Borgarnes,

nåede vi frem til en lille by der hedder Bifröst - hvoraf hovedparten udgøres af et universitet . Umiddelbart nord for denne flække befinder der sig et par spektakulære kratere, hvoraf det største hedder Grábrók og dem skulle vi naturligvis naturligvis se. Heldigvis var regnen nu holdt op og erstattet af lyst gråvejr, så vi begav os fortrøstningsfulde ind i området, der er anlagt gode stier så det er ganske let at færdes her.

Vi gik rundt på kraterranden og i krateret en
times tid, og man må sige at området huser ganske velformede kratere.
Rent geologisk er området den yderste, østlige udløber af det 90 km lange, vulkanske system kaldet Ljósufjöll og kraterne formodes at være ca. 3000 år gamle.
Der blev knipset flittigt, for lyst gråvejr er faktisk ikke det værste vejr at fotografere i.
Derefter gik vi tilbage tilbage til bilen, for at køre videre mod Akureuri.

Lit de parade: De tømte beholdere fra de øller vi konsumerede i Reykjavik. Mange af dem rigtig gode. Skiltet forklarer om området. Udsigt fra kraterranden ned mod Bifröst.
Nabokrateret Grábrókarfell. De underlige strukturen yderst til venstre er ikke ruiner, men indhegninger. Sikkert til at holde styr på fårene. Se en af dem her.
Der knipses flittigt. Den lokale gård. Der er der skam også landbrug. Udsigt mod nordøst. Drengene betragter ringvejen, der
slynger sig mod nord..

De første godt 100 km af ringvejen viste sig
at gå gennem øde og ensformige områder.
Så det var lidt en kamp at holde sig vågen.
Det hjalp dog med en kop kaffe og en pølse på
tanken der ligger i bunden af Hrútafjörður.
Så var det videre af godt hundrede ensformige km, men så begyndte landskabet også at ændre sig og det sidste stykke gik

gennem høje fjelde og var meget spektakulært.
Men først på aftenen trillede vi ind i Akureyri.
Det lykkedes at finde huset, vi havde fået hele den øverste etage i en stor bungalov. Da bagagen var slæbt ind gik vi gamle på jagt efter et indkøbssted der stadig havde åbent. Det var ikke helt let, men omsider fandt vi et

velassorteret supermarked der havde åbent.
Vel tilbage i lejligheden kunne vi nyde en
velfortjent godnatøl inden vi tørnede ind.

Vi har ingen billeder fra selve køreturen,
men her er noget video. (122 MB)

Vi slutter af med dette panorama i nordlig retning ind over Grábrók krateret.