Færøerne & Island 2014
Udsigten fra Færøernes højeste fjeld, Slettaratindur er fantastisk, her i nordøstlig retning. Man skimter parkeringspladsen, hvorfra opstigningen starter, til venstre.

Juli 2014

Efter vores varme UK-tour sidste sommer hvor vi var velsignet med særdeles godt vejr, tænkte jeg, at det ville være forfriskende med en tur op i det køligere nord i år.
Det blev så en tur til Færøerne og Island.
Færøerne fordi vi aldrig har været der og det kunne være spændende at se denne del af riget og Island fordi der var noget vi ikke nåede sidste gang.
Der har tidligere været problemer med at lokke konen med til Færøerne, idet lufthavnen er berygtet for vanskelige indflyvningsforhold, hyppig tåge og sin korte landingsbane. Denne sidste er dog blevet forlænget så der nu kan lande "almindelige" fly, såsom Airbus o.l. store fly. Tidligere var det specielle STOL-fly der fløj på Vagar, som lufthavnen hedder. Der er også blevet installeret ILS, som jo hjælper gevaldigt når der er usigtbart vejr.

 



Så efter en del arbejde fik jeg flikket denne
rejseplan sammen:
Fra Billund til Vagar med Atlantic Airways (Som i parantes bemærket er det Færøske luftfartsselskab) og så 6 dage på Færøerne. Derefter videre til til Island, også med Atlantic Airways, denne gang med et STOL-fly, idet jeg aldrig har prøvet at flyve med sådan et, og landing i Reykjavik City Airport. Der skulle vi så være i 10 dage, 5 i Reykjavik og 4 i Akureyri, og så en enkelt overnatning til sidst på Fljótstunga Farm, hvor vi skulle se nogle gigantiske lavahuler, inden vi fløj hjem fra Keflavik med selskabet Primera Air.


Men desværre var jeg kommet lovlig sent i gang med at søge efter indkvartering i Torshavn, hvor vi havde tænkt os at bo de 6 dage vi var på øerne.

En regnvejrseftermiddag i Kirkjubøur, med domkirken og øernes ældste bevarede træhus, set fra søsiden.


Det lykkedes dog til sidst, via bureauet Greengate Incoming, at finde en fin ferielejlighed der lige var kommet på markedet, beliggende i den sydlige ende af byen. Samme bureau skaffede også en udlejningsbil til en fornuftig pris med afhentning/aflevering i Vagar Lufthavn.

Til gengæld var der ikke de store problemer med at finde indkvartering i Island, men det var tydeligt at priserne havde fået et gevaldigt hak i opadgående retning siden sidst. Leje af firhjulstrækker, var sandelig heller ikke blevet billigere. Men jeg bestilte en hos Thrifty med afhentning i Reykjavik City og aflevering i Reykjavik Airport.

Men endelig oprandt den store dag, og vi lastede bilen med vort pik-pak og kørte til Billund. Afgangen var kl 18:40, men vi var i god tid, så der blev også lige tid til en afskedspølse fra pølsevognen uden for hovedindgangen.
Efter sikkerhedskontrollen, gik turen gennem den toldfri, hvor der blev købt lidt ind til turen. (Færøerne er jo ikke medlem af EU, så derfor kan man købe toldfrit).
Vi kom ombord i flyet, en Airbus 319, og af sted gik det i det gode flyvevejr.



Det viste sig hurtigt af Atlantic Airways havde en ganske god service, idet der blev serveret et let måltid, samt kaffe og kage og, oveni, alt man kunne drikke af både øl, sodavand, vin etc. - Altsammen gratis naturligvis. Birgit var blevet bænket ved siden af nogle snakkesalige færinge, og disse beklagede sig over at man ikke kunne nå at drikke så meget, efter at selskabet havde fået det nye Airbus-fly, som åbenbart er noget hurtigere end de gamle STOL-fly.
Men efter en særdeles behagelig tur, påbegyndte flyet indflyvningen i det klare vejr. Denne var fantastisk flot, man flyver ind gennem en fjord, med fjeldsiderne ret tæt få vingespidserne. Den var ingen turbulens, flyet lå helt roligt, og landingen forløb perfekt. Hvilket affødte et taktfast bifald fra passagererne, som nok ved hvor vanskeligt
det er at lande her.
Vel af flyet blev vi ledt igennem endnu en toldfri butik og derefter hen til bagageudleveringen hvor bagagen hurtigt dukkede op. Der gik en betjent rundt med en sød hund, som snusede til bagagen.
Det var en narkohund og jeg blev lidt
bekymret da den snusede længe og interesseret, til min rygsæk.


Den blev dog enig med sig selv om at der nok ikke var noget skummelt - hvad der dog heller ikke var, men rygsækken har
jo mange år på bagen og har været udlånt til forskellige personer, så det kunne jo være at der var en der havde haft noget i. Nå, men det var der altså ikke, så vi fortsatte ind i ankomsthallen.
Medens vi ventede på at komme til ved biludlejningen, opdagede Birgit, at vi manglede en kuffert. Hun fik dog uden videre af den rare tolder lov til at gå tilbage til udleveringen og der stod den minsandten på gulvet ud for toilettet - pyha.
Endelig fik vi udleveret vores bil som viste sig at være en lækker Opel Zafira, og så gik det
ellers afsted mod Torshavn i det klare aftensolskin. En smuk tur, landskabet præsenterede sin rigtig flot i aftensolen så
der blev filmet flittigt.
Lufthavnen ligger på øen Vágar og mellem denne og Streymoy (Strømø) hvor Torshavn
er placeret slynger der sig et farligt, strømfyldt stræde, som, før i tiden, krævede al færgemandens kunnen at besejle.
Nu er der sprængt en tunnel under og så
suser man bare igennem. Det er ikke gratis,
men inkluderet i lejen af bilen var der 2
tunnelture tur-retur.

Videre til Island
Panorama mod øst fra stien der fører til Leirhnjúkur, Krafla hedder fjeldpartiet, højeste punkt 827 m.o.h.

Mandag 15 juli 2014

Så oprandt dagen hvor vi skulle videre til Island, så vi lastede bilen med alt vort habengut og kørte mod lufthavnen. Vi fik afleveret bilen, og efter at have været en tur igennem den toldfri og forsynet os, samt ventet en halv times tid, blev vi kaldt ud til flyet, en Avro RJ 100, et højvinget jetfly
med 4 motorer beregnet til korte baner og
derfor velegnet til Reykjavik City Airport, hvor vi jo skulle lande. Jeg havde glædet mig til turen, da jeg ikke havde prøvet at flyve med sådan et fly før. Det viste sig nu at være lidt af en "skulderklemmer" idet sæderne ikke var så brede som i Airbussen. Til gengæld var de læderbetrukne og man sad meget godt i dem. Starten gik planmæssigt og snart var vi oppe over skyerne og det var så besøget på Færøerne. Jeg synes det var 6 behagelige og afslappende dage. Færøerne er af flere rejsemagasiner blevet kåret som en af de mindst spolerede øgrupper i verden, og uden af kende de andre er jeg tilbøjelig til at give dem ret. På øerene er der et fuldt fungerende samfund der bærer sig selv, uden at være afhængig af turister og uden at være plastret til med turisthoteller o.l. Der en smuk natur, god plads og mange gamle kulturminder, så mon ikke antallet af turister vil stige i de kommende år efterhånden som flere får øjnene op for herlighederne. Faren er så, at der kommer så mange, at det hele bliver overrendt, lige som det er sket i Island (Men mere om det senere), øerene er trods alt ikke så store og de tusindvis af gæster der kommer, med bare et par af de store krydstogtskibe, fylder godt i landskabet. Færøerne er jo som bekendt en mere eller

mindre modstræbende en del af rigsfællesskabet, men har dog et udpræget selvstyre og virker sært fremmedartede
(på den gode måde) som om man er i et fjernt land, og så ser man pludselig en politibil med betjente i dansk uniform..
Her blev jeg revet ud af mine tanker af stewardessen der tilbød et let traktement, med diverse drikkevarer, og det sagde jeg naturligvis ikke nej til og medens jeg sad og gumlede kunne jeg rigtig studere de små, nuttede jetmotorer og vingegeometrien fra min vinduesplads.
Efter en times tid, da vi var nået til kaffen, fløj vi ind over østkysten af Island, men det var svært at se noget for skyerne.
En halv time efter lagde flyet an til landing i
Reykjavik City Airport. Indflyvningen foregik
ude fra bugten ind over havnen og lavt hen over byens tage inden hjulene tog jorden.
(Video)
Så var det af flyet og gennem endnu en toldfri
hvorefter bagagen skulle sikres.
Lufthavnen er meget lille og mest beregnet til indenrigsflyvning hvor man nok ikke har så meget bagage med for det var et et kort transportbånd bagagen kom ud på. Det endte
blot ved en væg og kørte ikke som normalt rundt. Så den bagage man ikke lige fik fat i hobede sig bare op af væggen.
Nå, vi fik vores pikpak, biludlejningsfirmaets skranke kunne vi ikke finde, så jeg ringede til dem. Det viste sig at kontoret lå i den anden ende af byen og at de ville sende en bil efter os. Det gjorde de også og vi blev pænt fragtet derhen. Efter at have udfyldt en stak papirer og et længere foredrag om at køre i Island fik vi bilen udleveret, en Ford Kuga (som bestilt) med automatgear, og så satte vi kursen mod den bestilte lejlighed i byen.
Naturbadet Jarðböðin við Mývatn, skulle vi da også prøve og det var, ligesom den Blå Lagune på Reykjaness, særdeles behageligt. Badet befinder sig lidt nordvest
for Myvatn. Der går en stikvej fra M1 med tydelig skiltning, ned til badet, så det er let at finde. Hverfjall ses i baggrunden og Myvatn skimtes til højre.

24 juli 2014.

Denne dag skulle vi jo hjem til DK .
Vi nåede frem til Keflavik Airport midt på eftermiddagen og da vi først skulle flyve kl 20:25, blev vi enige om at køre en tur rundt på Reykjaness, bl.a. for at se den lille by, Sandgerdir, hvorfra en af mine kolleger stammer.
Så det gjorde vi. Sandgerdir ligger næsten alleryderst på Reykjaness og virkede som en noget søvnig fiskerby, så vi kørte bare igennem og videre ud til fyret.
Vi gik ud til det gamle fyr, og så gik vi ellers
tilbage til bilen, vi skulle jo nå at få noget i hovedet inden vi returnerede til lufthavnen.
Som tidligere pønsede vi på at spise på
KFC i Keflavik, og det lykkedes da også at finde den igen.
Efter at have proppet os der, fik vi tanket bilen fuld og kørte så tilbage til lufthavnen.
Jeg satte familien af ved indgangen og kørte så over for at aflevere bilen. Dette gik uden
problemer og snart var jeg tilbage i lufthavnen. Så skulle billetterne skrives ud og sæderne vælges, og så kunne vi tjekke bagagen ind. Det tog en rum tid da der var lang kø. Derefter skulle vi jo igennem security, men i sidste øjeblik opdagede jeg at der i den ene lille rygsæk, som vi ellers havde
planlagt at tage med i kabinen, indeholdt
flere effekter som man absolut ikke måtte tage med der. Jeg skyndte mig tilbage til bagageindtjekningen, de var ved at lukke, men det lykkedes at få den famøse rygsæk med der. Egentlig skulle jeg havde betalt for det da man kun gratis måtte tage et stks bagage med hver, men den rare mand lod mig


slippe for at betale, da jeg forklarede ham situationen.
Vi gik derefter glat igennem sikkerhedskontrollen, og da der stadig var nogen tid til afgang, skulle vi jo lige snuse lidt
i de mange toldfrie butikker. Siden sidst var øludvalget blevet opgraderet og vi købte
vel nok en 10-12 gode øller. Derudover et par flasker spiritus og diverse lækkerier.
Så var det tid til at bevæge sig hen til gate'n
Men undervejs opdagede jeg at jeg stadig havde et par tusind islandske kr.
Disse er svære at veksle i DK, så jeg besluttede at lave et hurtigt raid tilbage
til butikkerne, hvor jeg fik en dejlig whisky for pengene. Jeg spurtede tilbage til gate'n og
vi kom tungt belæssede om bord.
Starten gik planmæssigt og så var det jo bare at slappe af. Desværre var der en del larmende, urolige og skrigende unger med, så det blev der ikke meget af. Men indflyvningen til Billund var flot, det var klart så man kunne se lysene fra byerne. Flyet landede rettidigt
og så var det bare at plukke bagagen, betale for parkering, og så gå til bilen i den varme nat. Traditionen tro var der nemlig udbrudt varmebølge medens vi var væk.
Så var det bare at få lempet bagagen ind i bilen og så afsted mod Aarhus. Desværre
kom jeg til at køre forkert et sted og det opdagede vi først da vi var godt på vej til Herning, så vi var først hjemme sidst på natten, hvor vi så kunne begynde at lufte
varmen ud af huset inden vi kunne gå i seng.


Det var så den tur, og som sagt er jeg rigtig
godt tilfreds med opholdet på Færøerne. M.h.t. Island forholder det sig lidt anderledes.
Dels havde vejret ikke været så godt de fleste dage, og dels er der ved at være noget overrendt. Det vælter ind med turister og det er selvfølgelig godt for landet, men det gør ikke opholdet billigere, det var tydeligt at
priserne på lejligheder og billeje havde fået
et gevaldigt hak opad. Derudover er der planer om at afkræve penge for at se noget af
naturen, noget som kaldtes "Nature Fee"
officielt med den forklaring at det koster penge at vedligeholde gangstier etc., men mistanken om at det er de lokale jordejere der ser chancen for at malke turiststrømmen, er der jo.
Jeg synes at det er en ualmindelig dum ide, man betaler nok i forvejen, og der må da komme mange penge ind i turistskatter og skat fra de mange der er beskæftiget i turistbranchen. Så mon ikke der kunne blive lidt til vedligehold ?
I første omgang var det blevet sat på hold, jeg ved ikke hvad der videre er sket, men i Danmark kunne vi da aldrig finde på at afkræve penge for at se Råbjerg Mile eller
Himmelbjerget.
Vi lærte også at frygte turistbusserne, som
pludselig kunne dukke op og sende horder
af turister, sikkert fra krydstogtsskibene, ud.
Så mange at de tit ikke kunne se og fotografere for hinanden.
Men Island er stadig et dejligt land med en smuk natur.

En smuk, men falsk, solnedgang over fjorden nord for Akureyri. Solen befinder sig bag det øverste lag skyer og skinner ned på nogle lavtliggende tågeskyer, så
der er stadig et godt stykke tid inden den går ned.