Dachstein (Eispalast)
Dachstein-gletsjeren udnyttes hele året til skisport. Her et hjørne af den, indgangen til Eispalast ligger lige til venstre for det blå skur mrk. "Kassa". (Klik på skuret for at
se den) Vinterligt ser det ud ! Bemærk den farverige snowboarder og manden med de korte bukser ved skiltet.

Onsdag den 15/7


Et af punkterne på listen over hvad vi skulle se i Østrig var en ishule. Der findes flere af disse i alperne de 2 mest kendte er nok "Eisriesenwelt Werfen" og "Dachstein Rieseneishöhle". Den første viste sig, ved nærmere eftersyn, at kunne blive en bekostelig affære. Dels er der en uhyrlig entré, dels skal man med svævebane det sidste stykke, og så var der parkeringsafgiften alt i alt temmelig heftigt. Det der slog hovedet på sømmet var imidlertid at man ikke måtte fotografere inde
i hulerne, og heller ikke gå rundt selv - så


gider vi ikke !
Hulen i nordøstsiden af Dachsteinmassivet så mere fornuftig ud, men vi havde opdaget en ny attraktion oppe i selve Dachstein gletsjeren, nemlig "Dachstein Eispalast".
Denne attraktion er simpelthen gange og huler hugget, smeltet eller hvad man nu har gjort, ud i selve gletsjeren hvori man har lavet forskellige kunstværker i isen.Da et andet punkt på listen var at komme så tæt på en gletsjer at vi kunne røre selve isen valgte vi efter svære overvejelser dette, også fordi man selv måtte gå rundt og sågar fotografere.
Det ville dog blive en pebret affære, for at komme op i de ca. 2700 m's højde som


Eispalast befandt sig i skulle man op med en hundedyr svævebane, det løb op i over
1200 dkr, til gengæld var både den private vej der fører op til svævebanen såvel som entreen til Eispalast inkluderet.
Men Dachstein blev det altså. Dachstein (som direkte oversat betyder tagsten) er en bjerggruppe hvor den højeste top når 3000m op over havet - på nær 4 m - det må være irriterende. Bjergruppen huser en stor gletscher der trives i bedste velgående idet den, trods al tale om global opvarmning, angiveligt vokser. Der er masser af vandrestier, klatreruter og skiaktiviter i området.
Talstation Türlwand. Banen strækker sig i et hug op til spidsen i midten (Hunerkogel) - ca. 1000m op ! Bemærk de 2 gondoler halvvejs og lidt længere oppe.

Der var solskinsvejr og 25° da vi lagde ud fra St. Martin ved middagstid. Kl 13 var vi fremme ved Talstation Türlwand i ca. 1700 m's højde hvorfra svævebanen fører de sidste 1000m op på Dachstein i et hug. D.v.s. kablet hænger i et stræk - ikke noget med master undervejs, ret imponerende. Vi kunne se at der var begyndt at samle sig skyer omkring toppene, men jeg insisterede på at vi
skulle op - nu vi var har. Så vi betalte den horrible pris for turen og bordede gondolen. Det var en rigtig flot tur ledsaget af beroligende musik i højtalerne - sikkert a.h.t. ængstelige gemytter.

Vel oppe på toppen af Hunerkogel hvor banen ender - konstaterede vi at der nu var helt overskyet. Der var et forbløffende leben, bl.a. diverse snebearbejdningsmaskiner der kørte rundt og gjorde forskellige ting med sneen. Hvilke kunne vi ikke rigtig afgøre, men det havde sikkert noget at gøre med de forskellige pister der var lagt ud på gletscheren. Det virkede som om stedet var et mekka for snowboardere i diverse farverige gevandter - og så var der selvfølgelig også alpealliker, som her oppe i højderne udfylder den økologiske niche som gråspurvene udfylder i lavere højder.
Et netværk at tunneller forbinder gallerierne - der er glat, derfor gelænderne.
Hayden og klaver, effektfuldt belyst med lysdioder i forskellige farver, her grønt.
De skråtstillede lag i gletscherisen ses tydeligt. Måske er de skrå fordi klippegrunden under skråner tilsvarende.


Vi besluttede vi at tage Eispalast først. Indgangen lå ikke mere end 100 m fra stationen, så vi var hurtigt derhenne.
Først skulle man gennem et lettere sammenklemt, korrugeret stålrør, så gennem en slags sluse, sikkert for at beskytte isen mod den varme luft udefra (ca. 8° - alt er jo relativt). Ispaladset bestod af et antal gallerier med forskellige figurer formet i isen, forbundet med tunneller, altsammen inde i gletscherisen. De flotteste figurer var nok templet og Hayden ved sit klaver, men sågar en rigtig gletscherspalte (som man opdagede under konstruktionen) kunne man kigge ind i via et halvkugleformet vindue.
Ganske fascinerende at gå rundt der inde i isen, man kunne også tydeligt se de forskellige lag is gletscheren er "skruet sammen" af - Så det var alle pengene værd !
Ude igen bemærkede vi at det stadig var overskyet - ja det var faktisk trukket mere sammen. Så efter en del parlamenteren blev vi enige om at sætte os ind i restauranten
og få noget kaffe/cola og evt. noget at spise. Inden vi nåede ind begyndte det også at regne lidt, men vi håbede at det ville klare op medens vi sad inde i restaurenten.

Søjlegang foran istemplet.
En jæger med sin bøsse.
Panorama fra bjergstationen i sydlig retning


Vi besluttede os for 4 dachsteinburgere i den karakteristiske 3-kantede facon + kaffe & cola. Det var egentlig ikke så dyrt som frygtet og vi fik sat os godt på nogle gode vinduespladser. Birgit klagede godt nok over at være lidt småsvimmel p.g.a. den tynde luft, men vi havde ikke travlt med at komme ned igen.
Medens vi sad og gumlede brød regnen & tordenen pludselig ud akkompagneret af voldsomme vindstød. Få øjeblikke efter begyndte det også at hagle med hagl i forskellige størrelser hvor de største nok var på størrelse med dueæg. P.g.a. den tynde luft


og kastevindene havde de vældig fart på og der lød høje knald når de ramte bygningen.
Ganske fascinerende! Vi kunne så glæde os over at vi ikke stod ude på en bjergtop eller på gletscheren, det havde garanteret gjort avs - foruden at man risikerede et lynnedslag.
Festlighederne stod nok på en halv times tid så stilnede uvejret af, men det var stadig overskyet, det småregnede og skywalk'en
var blevet spærret af, (den ville vi ellers gerne have prøvet) - så vi besluttede at tage ned igen. Driften på svævebanen var imidlertid også blevet indstillet p.g.a. uvejret, hvilket vel var fornuftigt nok....

En stump haglvideo


Der gik dog ikke mere end et kvarter før den startede igen. Der havde i mellemtiden samlet sig en kødrand af mennesker der også gerne ville ned. Det viste sig dog at der kunne proppes forbløffende mange mennesker ind i gondolen - der har vel været en 70-100 stykker, så vi stod som sild i tønde på vejen ned.
Vel nede igen ilede vi hen til bilen idet vi frygtede at den havde fået skrammer af haglene, det havde den dog ikke, de hagl der lå tilbage i græsset så heller ikke så store ud
som dem der faldt 1000m længere oppe.
Så var der bare at køre hjem til St. Martin


igen - et par oplevelser rigere. Undervejs spekulerede jeg på hvorfor vi ikke havde
hørt nogle alarmer idet der ifølge afskiltning ved bjergstationen ville lyde alarmer
ved optræk til farligt vejr, hvilket det netop overståede uvejr vel må siges at være.

Det var første gang vi oplevede de pludselige uvejr i bjergene, men ikke den sidste...

På vejen hjem slog vi lige et smut ind og gik en tur i Radstadt for berolige Birgits nerver. Her var der solskinsvejr, varmt og tørt, så det hjalp på det.

Efter uvejret...