Berchtesgaden, Obersalzb erg, Kehlstein & Königssee |
 |
Anders & Søren foran Gasthof Watzmann, hvor vi lige havde indtaget vores frokost/aftensmad og smagt det dejlige lokale Øl. |
Tirsdag den 14/7
Efter bjergturen i går enedes vi om at tage til Tyskland - nærmere bestemt Berchtesgaden og Obersalzberg får at se nazi-regimets efterladenskaber der. Mest berømt
er Kehlsteinhaus også kaldet "Ørnereden".
Det var nu blevet temmeligt varmt i vejret - omkring 30 grader - så vi var glade for det effektive klimaanlæg i Croma'en.
Turen til Berchtesgaden gik glat. I udkanten af byen drejer man op af en meget stejl bjergvej som fortsætter nogle kilometer indtil man når en parkeringsplads ved"Dokumentationzenter Obersalzberg" Herfra er der et par hundrede meters gang hen til busserne der kører det sidste stykke op
|
til Kehlstein - formedelst betaling naturligvis, idet man ikke selv måtte køre på vejen - sikkert mest p.g.a. manglende parkeringsmuligheder på toppen. Vi ville nu først se dokumentationscentret
hvilket var en relativt billig fornøjelse - kun nogle få €. Det brugte vi nogen tid på, centret har en ganske omfattende samling af plakater, billeder o.l. og bagefter var vi lige inde at se det tilstødende bunkeranlæg. . Dette var ganske imponerende selvom det kun var en lille del af hele det underjordiske kompleks på bjerget. Vel ude igen blev vi
enige om at det var for sent på dagen til at tage op til Kehlstein, så det droppede vi i det håb at vi måske kunne komme tilbage et par dage efter.
|
|
 |
 |
Folkeradioen hvormed man kun kunne høre tyske stationer - fikst !
|
Lidt plakater - fra begge krigens sider.
|
I stedet tog vi ind i byen Berchtesgaden, som viste sig at være en ganske smuk og hyggelig by. Først var vi lige inde på et apotek for at få noget til Sørens solskoldninger fra i går. Apotekerdamen var meget snakkesalig og det passede jo Birgit godt, vi fik bl.a. at vide at man skal bruge solcreme faktor 50 om sommeren når man er så højt oppe som vi var i går ! Så ved vi det til en anden gang.
Så kom vi forbi en hyggeligt udseende hattebutik, som skiltede med egen produktion, så der skulle vi lige ind for Anders ville så gerne have en rigtig tyroler, alpe, eller hvad man nu skal kalde det - hat, og der var et stort udvalg i forretningen. Vi blev ekspederet af en frisk gammel dame - der sikkert var gammel nok til at have oplevet nazisternes hærgen i området, virkelig udsøgt betjening og Anders fik en fornuftig hat for hvad der omregnet svarer til ca. 500 dkr. Søren og mig fik også lige købt os nogle økonomisk mindre ambitiøse kasketter som beskyttelse mod de høje UV-tal i bjergene.
|
Tilfredse med købsoplevelsen var der nu andre behov der trængte sig på så vi satte os i gårdhaven hos det nærliggende gasthof og lod os beværte med pølsesalat og øl
fra det lokale Hofbrauhaus Berchtesgaden - uha det var godt.
Så skulle kirken lige besigtiges - d.v.s. Birgit ville se den, så det fik hun lov til mens vi andre ventede udenfor i skyggen med vores seje kasketter.
Derefter var det tid til en lille gåtur i byen der - som sagt - er meget smuk og hyggelig. På strøget/gågaden ødelagdes indtrykket dog af flagsmykkede snore, udspændt mellem husene - ihvertfald ifølge Birgit. Da det var ved at være skralt med forsyningerne hjemme i St. Martin skulle vi egentlig også have købt ind, men det eneste vi nåede - inden forretningerne lukkede kl 18 var nogle fine kager. På vejen ud af byen fandt vi dog et Edeka der havde åbent så vi kunne få købt ind til de næste par dage. Så satte vi kursen mod St. Martin igen, rimeligt tilfredse med dagens forløb.
|
|
 |
 |
En ordentlig skudefuld pølsesalat og det lokale øl. |
Kasketterne luftes.... |
Torsdag den 16/7.
Idag ville vi egentlig have været en tur ad Hochalpenstrasse, men det satte et uheld et par kilometer uden for byen en stopper for. Vi gad simpelthen ikke vente flere timer på at der blev ryddet op og vejen fri igen, så vi blev enige om at køre den modsatte vej ud af byen og nordpå over Golling til Berchtesgaden - igen. Vi ville så denne gang helt op på Kehlstein - der jo, som førnævnt, kun kan nåes med bus. Fra Berchtesgaden op af samme stejle vej som sidst og fra p-pladsen ved dokumentationscentret var der lige et par hundrede meter op til busholdepladsen.
|
Vi købte billetter i dyre domme, 60 € - blev det, og stillede os til at vente på bussen. Det viste sig at der kom en hel konvoj af busser så vi bordede den bus som stod på vores billet og fik nogle gode pladser.
Så gik det ellers opad 5-6 busser i konvoj, mod Kehlstein. Vejen er ikke bred nok til mere end en bus, så cirka midtvejs var der en vigeplads hvor den nedadgående buskonvoj ventede til vi var forbi. Nogle ville nok synes turen er nervepirrende, man kører tæt på kanten mange steder, men det virkede til at chaufførerne havde check på det så vi nød bare turen og den flotte udsigt.
|
|
 |
|
Klik på billedet for video fra busturen op (9 MB - DivX)
|
 |
Kehlsteinhaus set fra bjergkammen lidt længere oppe - man fornemmer den gode udsigt. |
For at komme helt op i Kehlsteinhaus skal man ind gennem en tunnel som udmunder i et cirkulært rum inde i klippen, derfra kører man de sidste 142 meter op med elevator. Først skulle vi dog have stemplet vores billetter med tidspunktet for den busafgang vi ville med når vi skulle ned, således at der var plads i bussen, jo - i det hele taget må man sige at hele transportoperation var timet og tilrettelagt med tysk præcision og grundighed. Vi valgte den sidste afgang kl 17:15 og gik så
ind i tunnellen til rummet med elevatoren. Elevatoren var utrolig flot i blankpoleret
|
messing og sager, og ganske rummelig - så trods de store menneskemasser der også ville se stedet var vi forholdsvis hurtigt oppe i Kehlsteinhaus.
Klokken var nu blevet 15:30 og vi havde således en halvanden time til at se os om.
Til Kehlsteinhaus er der som sådan ikke adgang, der er dog vist nogle guidene ture men det var for sent til det, og så kunne man jo altid sætte sig ind i restauranten. Det gjorde vi nu ikke, vi fulgte efter de øvrige menneskemasser længere op af bjergryggen,
alle skulle åbenbart fotograferes ved et stort
|
kors med en Edelweiss på, så
det skulle vi jo også. Derefter fortsatte en sti længere op i bjergområdet, en bestemt klippe var åbenbart meget populær det myldrede med unge herrer der klatrede rundt
på den, nærmest som en bavianflok i Afrika. Nu begyndte Søren at klage over voldsom hovedpine - vi satte os på en bænk i det håb at det ville gå over, men undrede os over hvorfor han pludselig fik hovedpine. Søren plejer absolut ikke at være plaget af hovedpine, så vi tænkte at det måske var al ondskaben fra nazidagene der påvirkede ham - hvordan det så skulle gå til.
|
|
 |
Det store næsten-hele-vejen-rundt, 320° panorama. Desværre var der temmelig varmediset, men noget kan man da se. Bjerget yderst til højre hedder Rauchfang. |
 |
Pludselig kunne man høre en lyd fra en kraftig motor der hastigt kom nærmere, og et øjeblik efter drønede en Corsair fra krigens tid, med amerikanske kendemærker, hen over bjergryggen idet den udførte et sejrsrul !
Ret blæret og meget symbolsk - jeg fik den lige med et skud fra hoften inden den var borte igen.
Vi besluttede så at sætte os ned i den udendørs servering ved Kehlsteinhaus, for at få en øl og måske en hovedpine pille til Søren. De havde dog ingen, men henviste til kiosken ved tunnelens udgang, der hvor man får stemplet busbilletterne. Det viste sig dog at lidt nakkemassage af Sørens myoser hjalp
|
lige så godt. Så måske det ikke
var ondskaben der havde fremkaldt hovedpinen, men blot en forkert sovestilling.
Birgit ville først lige se om
ikke hun kunne få et kig ind i huset, men det kunne hun ikke. Der er sat nogle fotoplancher op udenfor- det er alt.
Det var efterhånden ved at tynde ud i folk og freden begyndte at indfinde sig på stedet medens vi sad og nød vores
drikkevarer og studerede de allestedsnærværende alpealliker. Man kunne se lige ned til Köningsee, og da denne
skulle være noget særligt enedes vi om lige at tage forbi den på vejen tilbage.
|
|
Corsair-jageren fra 2 verdenskrig. |
Vel nede igen konstaterede vi at det efterhånden var blevet ganske
varmt, godt 30° og fugtig, stillestående luft. Men vi skulle altså
lige se Köenigsee nu vi var i området, den ligger ikke langt fra Berchtesgaden så det var overkommeligt.
Vi parkerede på en stor
parkeringsplads en lille kilometer fra søen og skulle så gå resten af
vejen ad en god bred gågade spækket med turistforretninger, cafeterier, pizzeriaer, hoteller og restauranter. Der var et rigt udvalg,
lige fra murmeldyrfedt (makabert) til flotte folkedragter. Vi købte
et par krystaller og nogle andre småting, og fortsatte svedende gennem menneskemylderet ned til søen.
Der er ingen tvivl om at dette her
er en stor turistattraktion, men
søen er da også smuk og
|
der drives en omfattende bådfart på den bl.atil det smukke kloster St. Bartholomae der ligger på en ø - ude i søen.
Bådene drives åbenbart elektrisk, hvilket må siges at være et plus
i disse klimaforskrækkede tider. Det er nu ikke noget nyt - tilsyne
ladende har det stået på i 100 år.
Vi nøjedes nu med at ose lidt rundt, tage billeder og få en hurtig karrypølse.
På vejen hjem til St. Martin bemærkede vi at der havde været
kraftige byger flere steder - især i Østrig, men kombinationen af
varm, fugtig luft og bjerge giver uvægerligt resultater, hvad vi så
dagen før på Dachstein, og også fik at se dagen efter....
|
|
 |
|
Mindesten rejst i anledning Prinz Leopold af Bayern's 90 års fødselsdag. |
 |
Panorama i sydlig retning ved søen. Bemærk bådehusene til venstre. |
 |
 |
 |
 |